Mød os til Naturens Dag

Publiceret 05-09-2019
Nyhed

Tag med på opdagelse i krat og vandhuller, eller hør historien om konger, jagt og magt på en af vores tre ture på Naturens Dag søndag den 8/9 på Skovskolen.

Mærk naturen til Naturens Dag 2019. Foto: Ditte Valente

Alle turene er gratis at komme med på. Vi mødes ved stand #19. Du kan også kigge forbi standen og snakke med bestyrelsesformanden, rådsmedlemmer og medarbejdere i sekretariatet.

Temaet for Naturens Dag 2019 er "Mærk Naturen", og der vil være masser af sjove aktiviteter for både børn og voksne kl. 10-15. 

Se hele programmet for Naturens Dag 

Det er gratis at deltage, og du kan vælge at tage madkurven med eller nyde mad og drikkevarer fra Skovskolens Spisehus. Adressen er Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg, og bus 307 kører lige til døren fra Hillerød Station.

Om Naturens Dag

Naturens Dag er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådets årlige mærkedag for naturoplevelser for både børn og voksne. Naturens Dag i Nødebo er arrangeret af Skovskolen, Naturstyrelsen Nordsjælland og en masse frivillige.

Læs mere om Naturens Dag

Andre fotos: Halsbåndsmus i fælden. Foto: Marianne Lund Ujvári. Parforcejagtlandskabet i Gribskov. Foto: Daniel Overbeck, VisitNordsjælland. Biodiversiteten undersøges. Foto: Flemming Kirstein

 

 

Kl. 10.30 Mus i skoven

Hvilke dyr er gået i fælderne i nat? Vi genudsætter dyrene, hvor de blev fanget.

Kl. 13.00 Konger, jagt og magt

En kulturhistorisk vandring i nationalpark og verdensarv. I samarbejde med Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland. 

Kl. 14.00 Vilde dyr i vandhullet

Lån et net, og tag med på jagt.