Kom tæt på bæverne

Oplev bæverne i Arresø på nært hold fra et nyt skjul, som nationalparken og Halsnæs Kommune har bygget i samarbejde med Naturstyrelsen.

Det nye bæverskjul blev åbnet i strålende solskin tirsdag d. 18. maj, da Carl Bruun, formand for nationalparkens bestyrelse, Anja Rosengren, viceborgmester i Halsnæs Kommune og Jens Bjerregaard Christensen, skovrider i Naturstyrelsen Nordsjælland, klippede snoren over. Nationalparken og kommunen har slået halv skade om udgifterne til skjulet, og Naturstyrelsen har lagt arealer til.

Vi håber, at mange besøgende fremover vil være heldige at få den store naturoplevelse, det er at se Europas største gnaver i dens naturlige element. At formidle nationalparkens rige natur og dyreliv er et af nationalparkens formål, og vi er glade for, at det er lykkedes at realisere Halsnæs Kommunes idé i et forbilledligt samarbejde med vores største lodsejer, Naturstyrelsen, siger Carl Bruun, formand for Nationalpark Kongernes Nordsjælland.

Det nye bæverobservationsskjul ligger ved Dronningholm Mose ved Arresø og er frit tilgængeligt for publikum. Der er adgang fra p-pladsen ved Ladegårdssøen. Vil du opleve bæveren, må du væbne dig med en god portion tålmodighed og færdes stille omkring skjulet og mosen. Bæveren er nemlig som mange andre vilde dyr ret sky af natur.

Bæver. Foto: Lars Gejl.

Europas største gnaver

Bæveren er Europas største gnaver. En voksen bæver kan veje op til 25-30 kg og have en længde på op til 135 cm. Den har en strømlinet krop og en bred flad hale, som den bruger til at navigere med og signalere med. De har svømmehud mellem tæerne på bagbenene og kan nå en svømmehastighed på op til 10 km/t.

Bæverens tænder er utroligt skarpe, og de kan med lethed gnave selv store træer over. Fortænderne er rodåbne, hvilket vil sige, at de vokser gennem hele livet og slides i takt med, at de bruges til at gnave bark og træer med. Bæverne er vegetarer og lever mest af bark. Man vil oftest kunne se tegn på bæveraktivitet, ved at mindre træer er afbarket og med tydelige spor af bæverens tænder. Om foråret supplerer bæveren sin føde ved at spise knopper, blade og urter.

Bæverfamilien

Bævere danner par for livet og bygger bolig i sumpede områder. Boligen består af små træstammer, grene, kviste og mudder. Indgangen til boligen er dækket af vand. Hvis vandstanden er for lav, bygger bæveren dæmninger, så vandet dæmmes op.

Bævere lever i mindre familiegrupper, som ofte består af forældrene, et kuld uger på 1 år og det nye kuld. Når ungerne bliver kønsmodne, smides de ud af familien og må ud og finde eget territorium. Bævere er meget territoriale, og de markerer deres område med duftspor. Disse duftspor kaldes bævergejl. Bævergejl var meget eftertragtet i middelalderen, da man mente, at det kunne lindre feber, tandpine og fødselsveer.

Bævere i Nordsjælland

For mere end 2500 år siden levede der bævere i Danmark, men på grund af jagt efter kød og skind, endte de med at blive udryddet.

I 1999 blev de første bævere sat ud i Danmark i Flynder Å-systemet i Klosterheden. I perioden 2009-2011 blev der udsat 23 bævere fra Tyskland i Nordsjælland. Disse bævere kommer fra en stamme, man mener genetisk ligner de oprindelige bævere i Danmark.

Bestanden af bævere i Nordsjælland er siden vokset til omkring 60 individer, og man kan finde spor efter bævere mange steder i landskabet, nær sø- og å-systemerne.

Bæveren som landskabsingeniør

Formålet med at udsætte bævere i Danmark er at skabe grundlag for en mere varieret natur. Bæveren er en økologisk nøgleart, der med sin adfærd og levevis skaber levesteder for en lang række andre dyr og planter, som er truede i den danske natur. Allerede nu kan man se resultater af bævernes aktivitet. Der er kommet flere skovsumpe, små søer, dødt træ og lysninger i skoven, som alt sammen giver en mere varieret natur.