Kom til et spændende foredrag om danske edderkopper

Publiceret 21-11-2022
Nyhed

D. 30. november inviterer nationalparken og naturformidler Frederik Leck Fischer til foredrag om edderkoppernes forunderlige verden.

Edderkop
Foto: Frederik Leck Fischer

De færreste har en brændende passion for edderkopper, men det har naturformidler og biolog Frederik Leck Fischer, der har specialiseret sig i dem. D. 30. november åbner han op for edderkoppernes forunderlige verden og fortæller om, hvad der kendetegner denne misforståede dyregruppe. Frederik vil holde foredrag om edderkopper og andre dyr, som de færreste kender. Han vil fortælle om sin brændende passion for de danske edderkopper og vise, via. højkvalitets makro-billeder, en række sjove danske arter og fortælle om deres livscyklus.

 

Tilmeld dig

Tilmeld dig og dine edderkoppeinteresserede nærmeste på nationalparkens arrangementside. Der serveres lunt og tørt til de kaffetørstige og kagetrængende.

Hvis du med ærgelse ikke har mulighed for at deltage i foredraget, kan du få stillet din edderkoppenysgerrighed på Frederiks Facebook-side Fortællinger fra felten, hvor han deler ud af sin viden og flotte billeder.

 

Edderkop

Tidspunkt

30. november 2022
Kl. 19.00 - 21.00

 

Sted

Esrum Møllegård
Klostergade 12, 3230 Græsted

 

Tilmeld