Biodiversitet i børnehøjde – en dag i naturens tegn med lup og smådyr
Publiceret 17-07-2023
Nyhed
Grib fat om sommerfuglenettet og klargør øjet til lupkiggeri, for nu skal vi på jagt efter smådyr i den fine natur ved Esrum Kloster & Møllegård. Nationalpark Kongernes Nordsjælland inviterer til en sjov dag i naturens tegn for børn og voksne med biolog og naturvejleder Bjørli Lehrmann.
Bjørli Lehrmann hjælper med at bestemme de arter der findes. Foto: Marianne Lund Ujvári
Kom med når vi d. 2. august sætter jagten ind efter smådyr i vand og på land og undersøger de fine blade og blomster under lup. Du behøver ikke være en haj til at genkende hverken dyr eller planter, for nationalparken har teamet op med biolog Bjørli Lehrmann, der er skarp som en ravn på kriblende dyr og gemmer på sjove naturhistorier i ærmet.
Arrangementet ”Biodiversitet i børnehøjde” finder sted på Esrum Kloster & Møllegård, hvor deltagerne får mulighed for at udforske den fine natur og opdage de mange smådyr, der gemmer sig i området. Med massevis af udforskningsgrej og Bjørlis spændende og engagerende måde at formidle på, er der lagt op til en uforglemmelig og lærerig sommerdag for de spirende naturinteresserede.
Arrangementet er gratis, men tilmeld både børn og voksne via nationalparkens arrangementsite. Der vil være to hold, der starter henholdsvis kl. 10.00 og 11.30.
Lidt om Bjørli Lehrmann
Bjørli Lehrmann er i sit es, når hun formidler naturen til og med børn. Hun har fungeret som naturvejleder for børn på Vestre Hus Børnenaturcenter i 23 år og er kendt fra TV2´s program ”1 døgn, 2 hold, 3 dyr”.

Voksne er også velkomne til at være med i jagten efter dyr og planter. Foto: Marianne Lund Ujvári

Al grejet står klar. så alt du skal medbringe er din nysgerrighed og det gode humør. Foto: Signe Scharf