Kom til foredrag og gå i kunstnernes fodspor i nationalparken

Publiceret 15-02-2023
Nyhed

Nationalpark Kongernes Nordsjælland inviterer til foredraget ’Malernes Nordsjælland – gå i kunstnernes fodspor i nationalparken” torsdag den 9. marts 2023.

Maleri Dankvart Dreyer Parti ved Hammermøllen i Nordsjællan
Dankvart Dreyer Parti ved Hammermøllen i Nordsjælland, 1843. Statens Museum for Kunst

Tag med på en rejse tilbage til 1800 og starten af 1900-tallet, hvor nogle af Danmarks største kunstnere slog deres folder i det smukke Nordsjælland. Foredraget vil give et indblik i, hvordan Nationalparkens landskaber har set ud og forandret sig. Med andre ord kan man til foredraget opleve naturen set gennem billedkunstens øjne for mere end 100 år siden. Undervejs vil vi støde på flere kunstnerkolonier som opstod i bl.a. Hornbæk og Tisvilde. Nogle af de kunstnere vi vil se nærmere på er J. Th. Lundbye, P.C. Skovgaard, P.S. Krøyer, Carl Locher, L.A. Ring, Vilhelm Hammershøi og Sigurd Swane.

Foredraget finder sted torsdag d. 9. marts kl. 16.30 til 18.00 på Esrum Møllegård (Klostergade 12, 3230 Græsted). Billetter kan købes på nationalparkens bookingside. Prisen er 75 kr. + gebyr og inkluderer kaffe og kage, samt et eksemplar af det nye hæfte ”Malernes Nord-sjælland – gå i kunsternes fodspor i Nationalparken”.

 

Nyt hæfte formidler kunsternes kærlighed til Nordsjælland

Foredragets titel er identisk med titlen et nyt kunsthæfte forfattet af Ida Lehrmann Madsen, som Nationalparken netop har udgivet. Hæftet knytter nogle af de mest berømte og smukkeste malerier i dansk kunsthistorie med en række lokaliteter i nationalparken. Hvert malerier krydres med historier om motiv og kunstneren bag. Med hæftet i hånden vil det være muligt at genfinde mange af de steder, hvor kunsterne i sin tid har siddet med pen, pensler og papir og skuet ud over Nordsjællands smukke natur.

 

Om foredragsholderen

Foredraget afholdes af kunsthistoriker og forfatter Ida Lehrmann Madsen. Ida har i flere år arbejdet med ældre dansk kunst, og især kunstneres færden i Nordsjælland, som forfatter, kurator og fore-dragsholder.