Nye rapporter om geologien og landskaberne i nationalparken

Bliv klogere på, hvordan isen har æltet rundt og skabt både højdedrag og lavninger i landskabet, og hvordan den nordlige del af nationalparken var domineret af nu forsvundne fjorde.

Dødis, gletsjerrande, smeltevand og et stenalderhav med 8 m højere vandstand. Det lyder som enten elementerne i en BBC-dokumentar om arktis eller elementer i en fantasy-film. Men det er bare nogle af elementerne i Nordsjællands dramatiske geologi, som har udfoldet sig over de seneste 10.000’er af år fra sidste istids hærgen og til den lille parentes i den geologiske historie, som vores nutid er.

Nu er yderligere to rapporter føjet til serien, der beskriver historien om Nordsjællands landskab og geologi. Rapporterne omfatter hhv. sydlige Gribskov/Fredensborg/St. Dyrehave-området (zone B) og området mellem den nordlige del af Gribskov og Nordkysten (zone C). Rapporterne supplerer den beskrivelse, der allerede ligger for den vestlige del af nationalparken (Halsnæs, Arresø, Tisvilde) og den generelle beskrivelse af geologien.

Rapporterne kan gøre dig klogere på, hvorfor landskabet ser ud, som det gør i dag. Geolog, lektor emeritus ved Københavns Universitet, Michael Houmark-Nielsen, beskriver bl.a., hvordan nogle af nationalparkens ”bjerge”, Multebjerg, Fruebjerg og Lodsbakke, er blevet skabt, hvordan isen har æltet rundt og skabt både højdedrag og lavninger i landskabet, og hvordan den nordlige del af området var domineret af nu forsvundne fjorde.