Gribskov

Gribskov er en af landets største sammenhængende skove, og der findes mange gamle fortidslevn og kulturelle mindesmærker. Skoven gemmer på jættestuer, forsvundne landsbyer og andre interessante spor efter vores forfædre. Skoven rummer Danmarks største vildtlevende bestand af dådyr, og havørn og fiskeørn, som begge yngler i Gribskov, svæver ofte over søen. Søvejen er et godt udgangspunkt for at opleve både skoven og søen. Den løber langs Esrum Sø det meste af vejen fra Nødebo til Esrum. Vejen er formentligt anlagt, da kong Christian d. 4. oprettede hegnede stutterivange, hvor hestene græssede om sommeren. Disse vange fik navne som Pibervang, Munkevang og Tumlingevang.

Bliv inspireret til oplevelser i Gribskov

Gribskov rummer et væld af spændende udflugtsmål. Find evt. mere inspiration på Naturstyrelsens naturguide

Udflugtsmål på vej

Vi arbejder på sagen. Inden længe åbner vi sløret for endnu et spændende udflugtsmål du kan lægge vejen forbi på din tur.

Store Gribsø

Store Gribsø er den største sø i Gribskov efter Esrum Sø. Den er dannet i et dødishul efter istiden og er 11 meter dyb på det dybeste sted. Dødishullet er dannet ved, at gletsjeren i seneste istid har efterladt enorme klumper is, der var pakket ind i jord og grus og derfor kun smeltede langsomt og efterlod et stort hul. Store Gribsø er en såkaldt humøs sø, hvor vandet er farvet brunt af humusstoffer fra tilløbende mosevand. Det er en ret sjælden søtype, og derfor er den siden 1930'erne blevet fulgt af forskere.

Stjernen

Den kongelige parforcejagt har sat sit præg på Gribskov. I midten af skoven kan du se otte snorlige skovveje møde hinanden i en "stjerne". I 1913 blev der rejst en mindedysse for Søren Kirkegaard på hans 100-årsdag, da man hævdede, at han søgte hertil for at filosofere, og at det var dette sted han refererede til som "Ottevejskrogen" i værket "Stadier på livets vej". Dette viste sig dog siden at være blevet forvekslet med det egentlige sted: Ottevejskorset. Mindestenen fik lov til at blive ved Stjernen.

Ynglende fiskeørn i Gribskov

I sommeren 2011 byggede et fiskeørnepar rede i Gribskov nordøst for Store Gribsø, og de var det første ynglepar i Danmark. Siden da er de vendt tilbage igen og igen. Fiskeørnen er følsom for forstyrrelser, og selv små forstyrrelser kan få fiskeørnen til at opgive at yngle. Derfor er området omkring reden spærret i yngleperioden fra 1. april til 15. august af hensyn til fuglene. Er du alligevel nysgerrig, kan du følge med i livet i reden via siden her, hvor der sendes live fra reden i yngleperioden.

Se mere om fiskeørnereden her

Tag en folder med på tur

Gribsø | Nødebo | Esrum Sø | Maarum

Find flere turfoldere her

Sagn om Gribskovs kæmpesten

Da isen trak sig efter sidste istid efterlod den sig et nordsjællandsk landskab overstrøet med store sten. Mange af de sten er gennem tiden blevet opfattet som hellige og har affødt offertraditioner og finurlige sagn. Sagnene fra den lokale folketro varierer, men alligevel er der en fortælling der går igen om særligt fire af de store sten i Gribskov. Ifølge mange lokale historier stammer de store sten fra den arrige trold Kullemogen, der sad ovre på Kullen i Sverige og kastede sten efter kirketårnet i Nødebo. Han hadede lyden af kirkeklokker så meget, at han brækkede store stykker af fjeldet og kastede dem efter kirken for at stoppe kirkeklangen. Det første kast blev for kort – det var den største af stenene, og stenen slog ned Nord for Nødebo og er i dag kendt som ”Smørstenen”. Den næste landede vest for kirken nær Lille Gribsø – det var ”Skallerød smørsten”. Den tredje ramte heller ikke. Den fløj over kirken og landede ved Egelund. På ”Troldestenen” kan man endda se, at troldens vrede fingre har sat afmærkninger i stenen. Da Kullemogens fjerde kast ikke nåede længere end til Tumlingevang, opgav han projektet, og den dag i dag lyder Nødebos kirkeklokker endnu. Den sidste sten kaldes ”Pengestenen”, og det siges, at man kan se aftryk fra troldens arme og tænder i stenen.

Flere steder du også kunne være interesseret i at besøge