Hornbæk Plantage

Hornbæk Plantage

Hornbæk Plantage byder på en varieret og vild skov, der både har spor efter den barske natur og menneskers ofringer i oldtiden. Plantagen ligger i et landskab, der er præget af istid, vind og vejr. I stenalderen nåede havet helt ind til toppen af skrænten. Bag skrænten er landskabet dannet af istidens moræneler og -sand. Mod syd afgrænses plantagen af et stort dige i skoven dannet af flyvesand. Plantagen er anlagt for at stoppe den sandflugt, der hærgede området i 1600-tallet. Oppe på skrænten kan man finde spor fra oldtiden - f.eks. offerstenen, en runddysse der er sat for ca. 5500 år siden.

Bliv inspireret til oplevelser i Hornbæk Plantage

Hornbæk Plantage rummer et væld af spændende udflugtsmål. Find evt. mere inspiration på Naturstyrelsens naturguide

Hornbæk Plantage ryddet kig til Sverige

Stenalderskrænten

Den gamle stenalderskrænt stammer fra dengang stenalderhavet nåede helt op til toppen af skrænten. På en sti, der følger skrænten kan du på en dejlig gåtur nyde en vidunderlig udsigt ud over Kattegat og helt over mod Kullen i Sverige. Bag skrænten er landskabet dannet af istidens moræneler- og sand. Nationalparken arbejder på et projekt, der viser og fortæller om de forskellige sten, der i istiden har banet sig vej fra blandt andet Norge og Sverige helt til Hornbæk Plantage.

Billede på vej

Offerstenen og bronzealderhøjene

Oppe på skrænten kan man finde spor fra oldtiden. Midt i skoven ligger Offerstenen, der er en rundysse der er sat for ca. 5500 år siden. Navnet skyldes, at man tidligere mente, at dysserne var hedenske aldre og offerpladser, men i dag ved man, at de fungerede som gravkamre. I Hornbæk Plantage har man i øvrigt fundet 25 gravhøje fra bronzealderen, hvoraf de fleste ligger på toppen af skrænten med udsigt over havet. Det har vidnet om magt og rigdrom for alle, der kom sejlende forbi langs kysten.

 

Hornbæk batteri

Helt nede ved stranden midt i plantagen ligger resterne af et gammelt tysk batteri fra 2. Verdenskrig, der skulle spærre Øresund og bevogte minefelter under besættelsen. Selve batteriet var beskyttet med danske kanoner med skudvidde på 9.400 meter, som kunne skyde 4-5 skud i minuttet. Da batteriet blev bygget lå det inde i plantagen, men kanonfundamenterne der er tilbage i dag ligger midt på stranden, og havet æder sig efterhånden ind på det.

Vandreblokke fra nord

Istidens gletsjere bragte i perioden mellem 35.000-12.000 år siden talrige klippestykker – også kaldet vandreblokke – med sig fra Skandinaviens fjelde til Danmark. Her blev de aflejret og efterladt, da isen smeltede. Blokkene er typisk aflejret sammen med ler, sand og grus i moræneaflejringer. Nogle af blokkene kaldes ledeblokke. Det er blokke, som kommer fra et kendt sted. Ledeblokkene er med til at fortælle om gletsjernes strømningsveje. Et antal vandre- og ledeblokke kom frem i dagens lys, da man ryddede et bælte i Hornbæk Plantage i 2019.

Sten fragtet af isen under istiden

Et yndet mål for datidens største kunstnere

Langs de nordsjællandske kyster skød der fra 1800-tallets begyndelse nye bebyggelser og byer op. De før så øde kystlandskaber fik et drys af landliggervillaer, stråtækte sommerhuse og hvide badehoteller, fortrinsvis til det stigende antal velhavende københavnere, der søgte naturen og strandene i det nordsjællandske. Små fiskerlejer som Hornbæk, Humlebæk og Lynæs transformeredes i sommermånederne til feriesteder for landliggere og kunstnere. Især en by som Hornbæk blev et yndet mål for kunstnere som f.eks. P.S. Krøyer og Holger Drachmann. Pra perioden findes også mange smukke landskabsmalerier af nogle af datidens største kunstnere, der portræterede det blødt bugtede nordsjællandske landskab.

Flere steder du også kunne være interesseret i at besøge