Malernes Nordsjælland

Naturen i Nationalpark Kongernes Nordsjælland har været et populært mål for en lang række danske billedkunstnere.  Gennem temaet ”Malernes Nordsjælland” stiller nationalparken skarpt på nogle af 18-1900-tallets smukkeste malerier fra landskabet. Som del af projektet har nationalparken udgivet kunsthæftet "Malernes Nordsjælland - gå i kunstnernes fodspor i Nationalpark Kongernes Nordsjælland"  forfattet af kunsthistoriker Ida Lehrmann Madsen. I hæftet knytter hun nogle af de mest berømte og smukkeste malerier i dansk kunsthistorie med en række lokaliteter i nationalparken.

Viggo Pedersen maleri: Udsigt fra Hotelbakke

Kunsthæfte om kunstnernes kærlighed til Nordsjælland

I hæftet "Malernes Nordsjælland - gå i kunstnernes fodspor i Nationalpark Kongernes Nordsjælland" går vi i fodsporene på nogle af de kendte danske malere og oplever gennem deres øjne det nordsjællandske landskab. Med hæftet i hånden vil det være muligt at genfinde mange af de steder, hvor kunstnerne i sin tid har siddet med pen, pensler og papir og skuet ud over Nordsjællands smukke natur. Nogle af malernes motiver kan man tydeligt genkende den dag i dag. Andre er helt forandrede. Ønsket med hæftet er at forbinde billedkunstens landskaber med nationalparkens landskaber, der hvor de er blevet til - i en anden tid, men i den samme natur.

Kunsthæfte Malernes Nordsjælland