Mød nationalparken: Esrums frivillige møllelaug

Har du oplevet den gamle vandmølle ved Esrum Kloster & Møllegård køre rundt? 

Så har du, måske uden at vide det, været tæt på det frivillige møllelaug. I omkring et år har de mødtes hver anden torsdag for at tilse møllen, fikse, gøre rent og forbedre, foruden af formidle om møllen og dens historie - hvilket de blandt andet gør ved at sætte møllen i gang ved udvalgte lejligheder. 

I denne artikel kan du møde Søren Post, Jens Arndt, Carsten Haugsted, Bo Cederberg og Niels Madsen fra møllelauget, og læse mere om både vildfarne svaler, frivilligt detektivarbejde, og hvorfor det er så særligt at besøge den gamle mølle. 

Fællesskab og frivillighed

Under det største af møllens hjul, som de frivillige kalder stjernehjulet, er der linet op med kaffekopper. Nok skal der bestilles noget, men når det frivillige møllelaug mødes, handler det også om at have det hyggeligt. Søren Post fortæller om, hvordan de alle sammen blev klar over, hvad fællesskabsdelen betød for dem, da de mødtes efter en længere feriepause: 

”Vi var alle sammen glade for at se hinanden. Vi havde sådan længtes efter at have det her fællesskab igen, så det var en skøn ting. Vi hygger os rigtigt godt sammen, og det er et meget fint match, både at vi går godt i spænd sammen, men også at vores tekniske baggrunde er meget spredte, så vi kan dække et meget stort område, når der skal laves noget ved møllen.”

Fælles for dem alle er, at de er pensionerede mænd fra lokalområdet med en vis forståelse for at bruge deres hænder, samt en fascination og passion for ”sådan noget gammelt noget”, siger Søren og fortsætter: 

”Vi har alle sammen en interesse for møllen og at få den til at køre videre. Og så savnede møllen jo også en kærlig hånd, det skal ikke være nogen hemmelighed.” 

Detektivarbejde for hænder og hjerne

”Prøv at se de der bolte i loftet...” 

Møllelaugets medlemmer udpeger på skift små detaljer i bygningen omkring den gamle vandmølle, som udgør små mysterier for dem. Bolte i loftet, en sliske, gamle dele, de har fundet på loftet, et løstliggende aksel eller rester af træbjælker i væggene. Alt sammen vidner de om en brug af vandmøllen, som ikke afslører sig selv. 

”Der er enormt meget detektivarbejde i det, fordi møllen ikke står beskrevet noget sted. Det synes vi alle sammen er virkeligt spændende. Så er det op til os at finde ud af, hvad tingene har været brugt til og hvordan, og om vi kan gøre noget videre med det nu,” fortæller Søren Post. 

Vandmøllen breder sig over fire etager, som alle rumler og bevæger sig, når møllen er i gang, så der er nok areal at dække. Men det er ikke kun i selve bygningen, at detektivarbejdet foregår. Carsten Haugsted er blevet udnævnt til møllelaugets chefarkivar, og han graver i historien bag møllen: 

”Det er svært at finde information om møllen, og mange af kilderne er modsigende. Så må jeg lave krydsreferencer. Der er ikke lavet officielle optegnelser og lignende, men vi vil gerne have fat i elselskaberne for at få historien om dengang op i 60’erne-80’erne , hvor man brugte vandmøllen til el.” 

Carsten fortæller, at han har været forbi Gribskov lokalarkiv, gerne vil forbi Det Kgl. Bibliotek, men at han også indsamler mundtlige beretninger og anekdoter med relevans for beskrivelsen af møllens historie, og indekserer det hele på computeren. Søren bryder ind med, at Carsten engang fandt et fotografi, som var taget i Esrum i en helt anden sammenhæng, men hvor en ledning ved en skorsten sammenholdt med tidspunktet afslørede noget om områdets elhistorie. Carsten tilføjer smilende:

”Selv de mindste og tilsyneladende ubetydelige ting kan hjælpe på forståelsen. Det er ren skattejagt.” 

Løbende forbedringer i møllen 

Mens møllelauget viser frem og fortæller, kommer der forskellige grupper af børn og familier ind. Så må opmærksomheden naturligvis tilfalde de besøgende. Jens Arndt og Niels Madsen tager dem med rundt til de forskellige etager, mens møllen kører. En særlig populær attraktion blandt de besøgende børn er en, som møllelauget har stået for at lave: Et hejseværk med snor, som børnene selv kan få lov at give sig i kast med. 

Alle de frivillige viser et stort engagement både for at formidle møllens historie og gøre den levende, men også for at forbedre og passe på den gamle mølle og dens mekanik. Adspurgt, om de tager en smule ejerskab over møllen, svarer Niels med et glimt i øjet: 

”Nej, for det er vores mølle, det har vi skam papirer på.” 

Det frivillige møllelaug fortæller løbende Esrum Kloster & Møllegård om, hvad de har lavet, hvad de har af ønsker til forbedringer, og hvad der stadig foreligger af opgaver. De første opgaver bestod hovedsagligt af rengøring. Møllen var mange steder dækket af et tykt lag svalemøg, og edderkoppespind hang i store, tykke, sorte gardiner. 

Med tiden er svalernes smuthuller ind i møllen blevet lukket til, og opgaverne består nu også i høj grad af at se muligheder for forbedringer og få dem implementeret. Kan det gøres tydeligere, at man kan besøge møllen? Hvordan kan sikkerheden forbedres? Bo Cederberg fortæller om potentielle forbedringer til formidlingen: 

”Folk kommer tit ind og spørger, hvor vandhjulet er. Vi kunne godt tænke os, at der kom et glasgulv, så man kan se ned til turbinen i vandet. At kunne se vandet strømme igennem ville også give en anden sanselig forståelse af vandmøllen.”

Oplev vandmøllen 

Vandmøllen i Esrum Kloster & Møllegård er åben for besøgende, og møllelauget kører indimellem med møllen, så man kan få en fornemmelse for den gamle mekanik og vandets imponerende kræfter. Snart vil det også være muligt at se vandhjulet, fordi møllelaugets forslag om at få en glasplade i gulvet bliver til virkelighed i løbet af efteråret. 

Fra d. 10. oktober kan man desuden opleve VANDETS KRAFT, en installation med lyd, lys og fortælling, der tager de besøgende med på rejse fra Esrum Sø og op igennem vandmøllen. Læs mere om åbningen af den nye oplevelse, som er lavet i samarbejde mellem Esrum Kloster & Møllegård og Nationalpark Kongernes Nordsjælland her. 

Møllelauget blev sat i stand af Nationalpark Kongernes Nordsjælland og Esrum Kloster & Møllegård, efter de i samarbejde med Gribskov Kommune og med hjælp fra Augustinusfonden havde fået restaureret møllen. Første mænd til at bide på var Søren og Niels, herefter fulgte Bo og lidt senere Carsten og Jens, som tilfældigvis kiggede ind i møllen en dag, de andre var samlet, og viste interesse for at være med. For nylig er en sjette mand, Mogens Kirkeby, også kommet med i lauget, og du kan være heldig at løbe ind i møllelaugets frivillige på mølledage eller de torsdage, hvor de mødes.