Naturfilminstruktør: ”Jeg håber, mine film kan bidrage til at forsvare biodiversiteten”

Med mere end 30 års erfaring og 50 film bag sig har naturfilmsinstruktør og –producent Adam Schmedes et unikt indblik i mange forskellige dyregrupper og deres levevis, og den 25. april kan du få lov til at komme helt tæt på en af disse, når Nationalpark Kongernes Nordsjælland inviterer til foredrag og filmvisning om ”Paddernes Forunderlige Verden”. Her vil Adam Schmedes vise nogle af sine film om de paddearter, der findes i Danmark og nationalparken, samt fortælle om hvorfor padderne er i tilbagegang. 

For det er en anden ting, som et langt liv levet helt tæt på dyrene har gjort klart: Hvor grelt det står til med biodiversiteten mange steder, og hvor vigtigt det er at støtte op om livet på jorden i alle dets mange afskygninger. For Adam Schmedes er det også noget, han arbejder med gennem sine film ved at give folk en større forståelse for alt det liv, de måske ikke ser: 

”Biodiversitet handler for mig også om, at livet er en vidunderlig ting, som jeg gerne vil prøve at bevare i alle de udtryk, livet har. Det er en fornemmelse for skønhed, og for at vise hvor betydningsfuldt det er, at vi kan nyde den her planet vi har med alt det liv, der er på den. Når man har adgang til et stort publikum som filmmand, så får man et utroligt ansvar i forhold til, hvad man rent faktisk gør for at bevare livet på planeten.”

Padderne blev et vendepunkt

Oprindeligt var det ikke naturfilm, som Adam Schmedes beskæftigede sig med, men hensynet til dyrenes kamp for overlevelse blev hans vej ind til det. Faktisk var det netop padderne, der blev det store vendepunkt for hans karriere. I forbindelse med et stort byggeprojekt i nærheden af hans daværende hjem i København, rejste der sig noget nær en folkebevægelse for at bevare den grønbrogede tudse, som havde sit levested på det planlagte byggeareal.

”Det var så utroligt med den her kamp, og hvordan lokalbefolkningen gik op i det, så det ville jeg lave noget om: En landsdækkende beskrivelse af alle de mennesker, der kæmper for at holde padderne i live. Men så stillede den daværende redaktør ved TV2, som jeg ville lave filmene med, spørgsmålet; hvorfor jeg ikke gjorde det ordentligt – altså hvorfor jeg ikke skildrede paddernes kamp gennem naturfilm, hvor jeg kom helt tæt på deres liv og adfærd. Så padderne blev begyndelsen til et liv med naturfilm, og derfor har netop de film også en særlig plads i mit hjerte,” siger Adam Schmedes. 

Adam Schmedes hoppede i med begge ben, og satte både karriere og firma over styr, da det kræver noget helt andet at lave naturfilm, herunder meget mere tid og et lidt mere besværligt subjekt. Man må overgive sig til dyrenes præmisser og lære at forstå helt andre levevis på relativt kort tid. I forhold til paddefilmene betød det blandt andet, at Adam Schmedes måtte lære at bevæge sig mellem land- og vandoptagelser akkurat så gnidningsfrit, som padderne selv gør det. Padder er nemlig amfibier, hvilket betyder, at de lever et ”dobbeltliv” som både vand- og landdyr: 

”Det var virkeligt fascinerende at skulle forene undervandsverdenen med overvandsverdenen, og filme begge steder fuldstændigt uændret. Padderne er en levende demonstration af udviklingslæren, fordi de viser os, hvordan de i en del af deres tilværelse lever i vandet og udvikler sig der, for så at gå op på land og leve der. Hele den dobbelttilværelse sætter utrolige krav til filmarbejdet, og så er der et univers under vandet, som man normalt ikke kender meget til, men som er vidunderligt smukt. I filmene ser man blandt andet en klokkefrøparring, som er en fantastisk ballet under vandet,” fortæller Adam Schmedes. 

Skønhed og kamp går hånd i hånd

Hvad der også blev tydeligt for Adam Schmedes i arbejdet med filmene om padderne var, hvor grelt det står til med forholdene for padder i Danmark – hvad han ellers kalder et ”paddeland”, fordi her findes 14 arter på et relativt lille område:

”Jeg troede faktisk ikke, at tilbagegangen havde været så stor i Danmark. Padderne er i tilbagegang i hele verden, men i Danmark har vi virkeligt svært ved at holde fast i vores arter, selvom de er fredede. Vi gør ikke meget for at beskytte dem, men det er jo et generelt spørgsmål i landet. Det er en sørgelig historie, og jeg håber virkeligt, at vi kommer igennem med at få 30 % af landet lagt om til naturområde, for det har vi stærkt brug for. Det er plads, vi har brug for i første omgang. Det, og mindre forurening,” siger han.  

Blandt udfordringerne for paddernes overlevelse nævner han størrelsen af arealer, der bruges til landbrug, giftstoffer og gødning, der bliver skyllet ud i naturen, at vi har drænet mange af paddernes våde levesteder, samt at der ikke er nok fokus på faunapassager og potentielt at lukke veje, særligt her om foråret, hvor padderne virkelig er i bevægelse.

Adam Schmedes kalder netop padderne forårsbebudere, og fortæller om sine egne oplevelser med at høre deres forårssange og besøge vandhuller omkring hans hjem i Tisvilde for at følge med i deres udvikling og liv på denne tid af året. For selvom nedgangen i antallet er en alvorlig baggrund, så skal der også være plads til skønheden i skildringen af paddernes liv:

”Jeg kan ikke lave film uden af bevæge mig mellem de to yderpunkter af skønhed og det ubehagelige i at forstå de vilkår, der møder dyrene. Jeg ønsker at komme så tæt på sandheden som muligt, men helst ikke arbejde med romantiske forestillinger. Mange naturfilm er præget af en romantisk, ret forløjet forestilling om, hvad naturen er. Man tror næsten, at naturen lever i bedste velgående, som den altid har levet, og man glemmer fuldstændig, hvilken verden vi i virkeligheden er en del af. Jeg tror, det er en fordel, at man skildrer tingene i de problemstillinger, de faktisk er en del af, så man får en forståelse. Men man skal også kunne nyde billederne, for det er en del af kampen for at forstå, hvor vigtigt det er, at vi har en grøn planet,” siger han.

Han tilføjer, at de fremmødte til foredraget og filmvisningen d. 25. april kan forvente sig et morsomt samvær med padderne og de folk, der kæmper for dem. For dem er der heldigvis også mange af.