Bestyrelsen for Nationalpark Kongernes Nordsjælland har udpeget det nye nationalparkråd

På bestyrelses første møde blev der nedsat det nationalparkråd, der skal rådgive bestyrelsen i den næste 4-årige periode. Bestyrelsen valgte desuden Frederikke Friholm fra VisitNordsjælland som næstformand for nationalparkens bestyrelse.

Formand Per Kølsters tale ved bestyrelsesreception den 20. august på Esrum Møllegård.

Det var en helt særlig dag i Nationalpark Kongernes Nordsjælland torsdag den 20. august, da den ny-udpegede bestyrelse mødte hinanden første gang. Inden det officielle bestyrelsesarbejde blev sat i gang inden døre, var bestyrelsesmedlemmer og nationalparkens partnernetværk derfor inviteret til udendørs reception i eftermiddagssolen på Esrum Møllegård med velkomsttale fra genudpegede formand Per Kølster.

Et af de centrale punkter på dagsordenen for bestyrelsens første møde var at nedsætte nationalparkrådet. Efter drøftelse af de indstillede kandidater besluttede bestyrelsen at tilbyde følgende kandidater en plads i rådet:

Nationalparkråd 2026–2030

  • Ulrich Schou, Folkeuniversiteterne

  • Louise Lind Roum, Skovskolen

  • Erik Olsen, Dansk Vandrelaug

  • Katrine Abildgren, Det Danske Spejderkorps

  • Joan Krogh, Dansk Geologisk Forening

  • Liv Appel, Museum Nordsjælland

  • Erik Helmer Pedersen, C4 Foreningen

  • Peter Plant, LAG Halsnæs – Gribskov

  • Henrik Jørgensen, Strøgårdsvang Høslætlaug

  • Andreas Kelager, Dansk Botanisk Forening

Særligt sagkyndige:

  • Peter Friis Møller (formidling, undervisning & forskning)

  • Tanya Wünsche (friluftsliv)

  • Kirsten Rolfsager (friluftsliv)

  • Poul Grinder-Hansen (kulturhistorie)

  • Iben Vyff (kulturhistorie)

  • Per Gørtz (natur)

  • Anders Højgård Petersen (natur)

  • Marianne Christensen (lokalsamfund, erhverv & turisme)

Hvordan dannes nationalparkrådet?

Nationalparkrådet besættes ud fra indstillinger fra foreningslivet, lokalbefolkningen, interesseorganisationer mv. ud fra emneområderne natur, geologi & landskab, kulturhistorie, friluftsliv, formidling, undervisning & forskning og lokalsamfund, erhverv & turisme.
Derudover er otte pladser blevet besat ved direkte tildeling for at supplere med viden inden for disse emneområder.

Se mere i nationalparkrådets kommissorium og forretningsorden her. 

Hvad er særligt sagkyndige?

I dette nationalparkråd skal de særligt sagkyndige sikre særlige kompetencer og rådgivning inden for emner som ferskvandsøkologi, sammenhængende natur, skovhistorie og naturskov, tilgængelighed og naturforbundethed i friluftslivet, middelalder- og renæssancehistorie, naturgræsning, friluftsliv på hesteryg samt kulturarven i landskabet.

Bestyrelsens næstformand og puljeudvalg

Henover det tidlige efterår er flere brikker faldet på plads. Bestyrelsen valgte – ved samme møde som nedsættelsen af nationalparkrådet – deres næstformand. Frederikke Friholm fra VisitNordsjælland sidder derfor som næstformand i den kommende periode og har til opgave at træde i formandens sted, hvis dette skulle blive nødvendigt, f.eks. ved fravær eller inhabilitet.

Nationalparkfondens bestyrelse mangler dog stadig to repræsentanter fra nationalparkrådet, før den er fuldtallig. Disse to resterende bestyrelsesmedlemmer udpeges af miljøministeren.

Se alle bestyrelsesmedlemmer her.

Arbejdet i nationalparkrådet og -bestyrelsen er i gang, og derfor er der nedsat et puljeudvalg, som skal være en del af arbejdet med Nationalparkpuljen. Vi byder bestyrelsesmedlem Peter Bennett (Friluftsrådet) og rådsmedlemmer Henrik Jørgensen (Strøgårdsvang Høslætlaug), Katrine Dam Abildgren (Det Danske Spejderkorps) og Peter Plant (LAG Halsnæs – Gribskov) velkommen som det nye puljeudvalg.

Frederikke Friholm er ny næstformand i nationalparkbestyrelsen og til dagligt direktør i VisitNordsjælland.