Hvad er Natura 2000-områder? Og hvilken forskel er det nu lige, der er på nationalparker og naturnationalparker?
Der er mange begreber at holde styr på, når man taler om naturen og den plads, den skal have i vores samfund og landets areal. I denne artikel kan du få en oversigt over nogle af de begreber, som er gavnlige at kende, når det kommer til at deltage i natursamtalen.
Du kan tænke det som et lille ”opslagsværk”, der introducerer kort til nogle af disse begreber. Listen er ikke udtømmende, og er du mere nysgerrig kan du altid søge mere information ved fx Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen.
Biodiversitet og økosystem
Biodiversitet er et begreb for livets mangfoldighed, som det findes i naturen, og her tælles alle former for arter og de naturtyper, de findes i. FN definerer biodiversitet som: ”Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer.” Et økosystem omfatter samspillet og den påvirkning og afhængighed, der er mellem forskellige arter og deres omgivelser, og derfor er biodiversitet og økosystemer tæt forbundne. Økosystemer kan afgrænses på forskellige måder. Jorden kan ses som et stort økosystem, men et økosystem kan også henvise til et mere afgrænset område eller en bestemt naturtype.
Natursyn
Natursyn er måden, vi opfatter og forholder os til naturen, og gennem historien har der været mange forskellige tilgange. Nogle ser naturen som en ressource, der skal udnyttes, mens andre opfatter den som noget æstetisk og uspoleret, der skal bevares. Der er også et økologisk natursyn, hvor naturen forstås som et komplekst økosystem, som mennesket er en del af. Vores natursyn påvirker, hvordan vi forvalter og beskytter naturen, og i dag er der ofte en blanding af synspunkter, der former både politik, miljøbeskyttelse og vores relation til naturen.
Urørt skov
Urørt skov er udpegede skovområder, hvor menneskelig indgriben som skovbrug skal ophøre, så naturen kan udvikle sig frit. I urørt skov får træer lov til at vokse, ældes og dø naturligt, hvilket skaber levesteder for en lang række arter, herunder sjældne insekter og svampe. Denne type skov er vigtig for biodiversiteten, da den fremmer en rig variation af liv og naturlige processer. I Danmark er flere områder blevet udpeget som urørt skov for at styrke naturens frie udvikling, og blandt andet er cirka to tredjedele af Naturstyrelsens skovarealer udpeget som urørt skov. Det er 70.000 hektar, eller hvad der svarer til knap en tredjedel af Fyn. Der er desuden yderligere mere urørt skov på vej, også på private arealer. For at kickstarte overgangen til en naturlig dynamik vil der i en overgangsperiode blive gennemført en del fældninger på de udpegede områder, hvor fx ikke-hjemmehørende arter af træer fjernes eller begrænses.
Rødlistede arter
Rødlistede arter er dyr og planter, der er truet af udryddelse. I Danmark omfatter det alt fra sjældne sommerfugle til truede planter, som står over for pres fra habitatødelæggelse og klimaændringer. Rødlisten er et vigtigt værktøj for at forstå, hvilke arter der er i fare, og den hjælper forskere og myndigheder med at prioritere beskyttelsesindsatser, men den er ikke et retligt bindende instrument. Bevarelse af rødlistede arter er vigtigt for at beskytte biodiversiteten og opretholde sunde økosystemer. Over 1900 arter af dyr og planter er truede ifølge den danske rødliste, herunder odderen og flere arter af flagermus.
Fredskov
Fredskov er en historisk beskyttelse, der blev indført for over 200 år siden for at sikre træ til byggeri og skibsproduktion. Formålet med fredskovsforordningen var dels at øge skovarealet og dels at bevare det eksisterende skovareal, da Danmark på daværende tidspunkt kun var dækket af ca. 4 % skov, mod i dag ca. 15 %. Hensigten dengang var dermed ikke at frede træerne, men at sikre en holdbar forsyning af træ. I dag handler fredskov stadig om at bevare skovene, men med øget fokus på bæredygtighed og biodiversitet. Selvom skoven er beskyttet, må man stadig producere træ, så længe det sker bæredygtigt, dvs. når træer fældes, skal nye plantes, så skoven kan fortsætte med at vokse og levere ressourcer. En undtagelse er dog urørt skov, hvor man ikke længere driver kommerciel skovhugst.
Hjemmehørende arter
Planter og dyr som kaldes hjemmehørende, har typisk været i Danmark i mere end 1.000 år. Det vil sige de dyr, der efter sidste istid er løbet over landegrænser, og de planter, der er spredt med vinden eller med dyr. Hjemmehørende træer har typisk mange forskellige hjemmehørende dyre- og planterarter knyttet til sig, netop fordi de har været her så længe. At styrke de hjemmehørende træarter er derfor også en måde at sikre levesteder for de mange andre insekter, biller, mosser, fugle og laver, hvis levevis er knyttet til netop disse træer.
Naturgenopretning
Der er tale om naturgenopretning, når man går ind og forandrer et område, så en tidligere tilstand bliver genskabt og stedets naturlige processer i højere grad får plads til at udfolde sig på ny. Det kan fx være, at man forsøger at genskabe vådområder, som er blevet drænet, eller overdrev, der er blevet opdyrket. Det kan også foregå i mindre skala, fx ved at genskabe små vandhuller. Alt sammen bidrager til, at de naturlige økosystemer og tilhørende biodiversitet får plads. Ofte kan naturgenopretning gå hånd i hånd med naturpleje, der er en fortsættende indsats for at bevare et områdes naturværdier.
§ 3 beskyttet natur
§ 3 i Naturbeskyttelsesloven beskytter særligt værdifulde naturområder som søer, vandløb, moser, overdrev, heder, strandenge og enge. Alle disse typer er desuden eksempler på lysåben natur og er vigtige for biodiversiteten, da mange arter af både planter og dyr kræver godt med lys for at trives. Det er derfor forbudt at ændre § 3-områders tilstand uden særlig tilladelse, men arealer kan godt gro naturligt ud af beskyttelsen, hvis fx en mose bliver til en skov. Formålet med § 3 beskyttet natur er at bevare naturen og forhindre, at aktiviteter som landbrug eller byggeri ødelægger de sårbare levesteder. Knap 10 % af Danmarks areal er § 3-områder.
Bilag IV arter
Bilag IV-arter er naturens skjulte skatte – sjældne og sårbare arter som flagermus, farverige insekter og unikke planter, der er så værdifulde, at EU beskytter dem strengt. Deres yngle- og rasteområder er vigtige, og de må ikke forstyrres eller ødelægges. Hvis du vil bygge eller lave andre aktiviteter i områder, hvor disse arter findes, skal der først laves en grundig vurdering for at beskytte dem. Denne beskyttelse skal sikre, at disse unikke arter fortsat kan blomstre og trives i naturen. Nogle af de Bilag IV-arter, du kan finde i nationalparken, er blandt andet den truede løgfrø, stor kærguldsmed og en række flagermus.
Nationalparker
Danmarks fem nationalparker er: Nationalpark Thy, Nationalpark Mols Bjerge, Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Skjoldungernes Land og Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Nationalparkerne er store og omfatter nogle af landets mest enestående og værdifulde naturområder og landskaber, samt noget af landets rige kulturarv. Nationalparkernes primære formål er at bidrage til at bevare og styrke natur, landskaber og kulturhistoriske værdier, og derudover bidrager nationalparkerne med at understøtte forskning, undervisning, friluftsliv, formidling, samt bæredygtig udvikling af lokalsamfund og erhverv gennem partnerskaber og frivillige aftaler med blandt andet private lodsejere, kommuner, styrelser og foreninger. Nationalparkerne er udpeget af Miljøministeren, og jorden ejes ikke af nationalparkerne selv.
Naturnationalparker
Naturnationalparker er sammenhængende naturområder, hvor naturen får plads og mulighed for at udvikle sig på mere naturlige præmisser. Samtidig skal naturnationalparkerne give mere spændende naturoplevelser. Målet er større biologisk mangfoldighed og ønsket er, at det skal ske hurtigt. Her må ikke drives landbrug og skoven henlægges som urørt. De naturlige vandforhold bliver genoprettet, og græssende dyr sættes ud for at skabe dynamik og højere biodiversitet. Der er indtil videre udpeget 15 naturnationalparker, som alle er på Naturstyrelsens arealer og forvaltes af Naturstyrelsen. To af de kommende naturnationalparker kommer til at ligge inden for Nationalpark Kongernes Nordsjælland, nemlig Naturnationalpark Gribskov og Naturnationalpark Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn. Med den førnævnte aftale om grøn trepart, skal der udpeges yderligere seks naturnationalparker.
Naturparker
Danske Naturparker er en mærkningsordning administreret af Friluftsrådet, der har til formål at fremme langsigtet planlægning af natur, kultur og friluftsliv i udvalgte naturområder. Der er i alt 16 naturparker og pilotnaturparker i Danmark, fordelt over hele landet. Mærkningsordningen støtter en balance mellem naturbevarelse, friluftsaktiviteter og lokal udvikling, hvor landdistrikter kan drage fordel af bosætning, turisme og erhvervsmuligheder. Siden etableringen i 2013 har flere naturområder opnået status som naturparker under denne ordning, hvilket har skabt et tættere fokus på både natur og lokal vækst.
Natura 2000
Natura 2000 er et EU-projekt for naturbeskyttelse, med over 27.000 beskyttede områder på land og i havet fordelt over hele Europa. I Danmark er der udpeget ca. 250 områder, hvoraf langt størstedelen af arealet er at finde på havet. Områderne er skabt for at sikre, at truede arter såsom odder, ørne og sjældne orkideer kan overleve og blomstre i deres naturlige omgivelser. Natura 2000 er en del af EU’s indsats for at standse tabet af biodiversitet og skabe en fremtid, hvor både natur og mennesker kan trives sammen. Alle Natura 2000-områder er udpeget på baggrund af specifikke naturtyper eller arter, som der skal arbejdes for at sikre eller genoprette, og de er udpeget på baggrund af EU’s habitats- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Over 70% af Nationalpark Kongernes Nordsjællands areal er udpeget som Natura 2000-områder.
Antropocæn
Ordet antropocæn er sammensat af de græske ord anthropos og kainos, der betyder hhv. ”menneske” og ”ny”, og kan forstås som ”menneskets nye tidsalder”. Termet er blevet foreslået som navnet på den geologiske periode, der strækker sig fra midten af det 20. århundrede og fremefter. Herfra har mennesket og dets aktiviteter nemlig sat så stort et aftryk på Jorden og dens tilstand, at nogle argumenterer for, at der er tale om en ny epoke for livet på vores planet. Navnet er dog ikke blevet en officiel betegnelse for den geologiske periode, vi lever i, som fortsat hedder Holocæn. Begrebet Antropocæn bruges dog alligevel i andre henseender til at beskrive den store påvirkning, som menneskelig aktivitet har på udviklingen af kloden.
Grøn trepart
Forslaget til den grønne treparts-aftale blev udfærdiget af regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Målet var at nå frem til et fælles udspil om indførelse af en CO2-afgift på landbruget. Efter de første konklusioner blev fremlagt i sommeren 2024, er der siden blev oprettet et Ministerium for Grøn Trepart, som Jeppe Bruus (S) er blevet minister for, og aftalen blev i efteråret 2024 behandlet i Folketinget og fremlagt for offentligheden af partierne bag aftalen: Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Konservative, Radikale og Liberal Alliance. Aftalen indeholder bl.a. verdens første CO2-afgift på landbrug, krav om kvælstofreduktioner, samt udtagning af landbrugsjorde til natur og udpegning af yderligere 100.000 hektar urørt skov.
Invasive arter
Invasive arter er dyr og planter, som er introduceret af mennesker til et område, hvor de ikke naturligt ville findes, og som spreder sig og truer den naturlige biodiversitet, eller kan forårsage skader på mennesker, produktion og infrastruktur. De kan fortrænge hjemmehørende arter og skabe ubalance i økosystemerne. Nogle eksempler i Danmark er mårhund, hybenrose, japansk pileurt og harlekinmariehøne. Invasive arter kan også skade landbrug, skovbrug og fiskeri, hvilket medfører både økonomiske og miljømæssige tab. Bekæmpelsen af invasive arter er afgørende for at beskytte oprindelige arter og bevare økosystemerne.
Græsning
Hvis naturen havde fået lov at passe sig selv uden menneskets indgriben, ville der have været en mangfoldighed af forskellige dyrearter, som ville have påvirket landskabet. Vilde græssende dyr ville – sammen med vand, ild og vind - have skabt naturlige lysninger i skovene og skabt endog meget store åbne landskaber med stor variation i levesteder og dermed en mangfoldighed af arter, som vi i vores del af verden har mistet meget af. Ved menneskets mellemkomst forsvandt mange af de vilde græssere. De er op gennem tiden mange steder erstattet af husdyr, der græssede – ofte spredt – og sikrede mange steder, at landskabet blev holdt lysåbent. Med industrialiseringen af landbruget har husdyrproduktionen ændret sig, og i dag er fx 80 % af alle køer på stald året rundt, og resten koncentreret på få ejendomme. Ved at lade køer efterligne deres vilde forfædre, kan de ved at græsse på både eksisterende og potentiel natur være med til at genskabe levesteder for vilde planter og dyr.