Mød nationalparkens nye sekretariatschef

Selvom Mia Brædstrup-Holm kun har været ansat i knap en måned, er der allerede fuld fart over feltet for National Kongernes Nordsjællands nye sekretariatschef. Imellem møder med partnere, bestyrelses- og rådsmedlemmer, strategiovervejelser, besøg på projektlokationer og samtaler med projektledere og samarbejdspartnere har selv det at finde tid til det korte interview, som artiklen her tager udgangspunkt i, vist sig at være sværere end som så.

På sin vis siger det allerede noget om Mia Brædstrup-Holms prioriteringer og ledelsesstil: Hun vil ud og møde folk, sætte sig grundigt ind i tingene, lytte, lære og få ting til at ske. Undervejs i interviewet vender hun flere gange tilbage til overvejelser omkring respekt og forståelse, samt at give plads til og forene alle de stemmer, nationalparken rummer; lige fra samarbejdspartnere til ellers stemmeløse arter og de mange fagligheder, der er relevante i Nationalpark Kongernes Nordsjællands særlige blanding af natur og kulturarv.

”Jeg har en forkærlighed for at bringe mange perspektiver ind og forbinde mennesker med hinanden, og tror grundlæggende på, at vi er hinandens forudsætninger for at lykkes. Der ligger et kæmpe potentiale i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, og jeg ser det lidt som at have fået en gave, hvori der også ligger en kæmpe opgave. At forene alle de her stemmer og facetter, som nationalparken rummer, ser jeg virkelig som et job med mening,” fortæller hun.

Samspil mellem menneske og natur

Mia Brædstrup-Holm kommer til nationalparken fra en stilling i Hillerød Kommune, hvor hun blandt andet havde berøring med nogle af nationalparkens projekter og samarbejdspartnere. Hillerød har også været porten til det nordsjællandske for Mia Brædstrup-Holm på et mere personligt plan, da hun som barn besøgte sin oldemor her, og fik øjnene op for den smukke natur i området:

”Jeg fascineres af det, Nordsjælland har at byde på: De store skove, udsynet over søerne, og de kulturelle fyrtårne i form af slotte og klostre. Jeg elsker også at cykle rundt i Gribskov, og generelt både det fysiske og sociale aspekt af at være aktiv i naturen sammen med andre,” siger hun.

Og netop måden, vi forholder os til naturen og til hinanden, har været en af de motiverende faktorer for Mia Brædstrup-Holm. Hun husker, hvordan det allerede gibbede i hende, da der ved nationalparkens tilblivelse blev slået en stilling op som sekretariatschef. Hvordan hun tænkte, at det måtte være et drømmejob:

”Det kombinerer mine evner for ledelse med min personlige glæde ved naturen og interesse for historie og samfund. Nationalparken er et sted, der tager historien ind i nutiden, og gør det muligt sammen at skabe fremtiden. Det er også et sted, der rummer mange forskellige natursyn. Det vil jeg gerne ind og arbejde med: Hvordan vi gennem forskellige tider op til i dag har forholdt os til naturen. Jeg er oprigtigt optaget af – ligesom bestyrelsen - et forandret og forbedret samspil mellem natur og mennesker.”

Nationalparken som katalysator

Samarbejdet med bestyrelsen og samarbejde mere generelt er en central del af arbejdet for den nye sekretariatschef, der netop har brugt de første par uger af hendes virke på at være rundt og møde en masse af nationalparkens tætte samarbejdspartnere og råds- og bestyrelsesmedlemmer. Hun kommenterer, at man nærmest kan se nationalparken som en symbiose:

”Jeg befinder mig godt i en organisation, hvor man skal forbinde forskellige personer, fagligheder og perspektiver. Ledelse, og særligt i en position som her, handler om at nå fælles mål sammen med andre, og det kræver at man både kan være forslagsstillende og se potentialer. Det handler meget om at skabe gode relationer og tillid, at lytte og møde andre i respekt for, hvor de kommer fra, og hvad deres ståsteder er.”

Respekt er et ord der går igen, når Mia Brædstrup-Holm forholder sig til, hvordan hendes opgave også er at bære stafetten videre og at kunne være med til at gøre en forskel for de drømme og visioner, der allerede er blevet udarbejdet for nationalparken i de fem år, den har eksisteret.

”Jeg håber, jeg kan bidrage til, at nationalparken bliver relevant for de mange frem for de få, blandt andet ved at bidrage til at flere for øje på de stedsmæssige perler, nationalparken rummer. Og så drømmer jeg om, at nationalparken kan være en katalysator for den bæredygtige udvikling. Det handler både om en rent menneskelig, humanistisk bæredygtighed, men også om bæredygtighed i en naturmæssig forstand – at nationalparken kan være en ramme for en dialog om, hvordan vi forvalter vores natursyn for fremtiden. Jeg vil gerne bidrage til, at flere får mulighed for at forholde sig til de her ting,” fortæller hun.

Konkurrencemenneske med en grøn elcykel

Privat er Mia Brædstrup-Holm gift på syttende år og har en teenagesøn. Ferier og weekender bliver brugt aktivt, hvor familiens autocamper bliver kørt rundt til sønnens forskellige mountainbike- og cykelcrossstævner, eller til naturområder i Europa, hvor det er muligt at vandre, stå på ski eller cykle. Næsten symbolsk er hendes røde citybike også blevet byttet ud med en grøn elcykel, så hun fortsat kan cykle til sit nye arbejde, og hun beskriver sig selv som et konkurrencemenneske. I hendes professionelle virke spejles forkærligheden for at være aktiv og at være i bevægelse som handlekraft:

”Det er vigtigt for mig, at have et ledelsesmæssigt helhedsblik, som står på nogle værdier som ordentlighed, transparens og både omtanke og eftertanke. Det er vigtigt at gøre sig umage. Men det skal ikke forstås som, at vi kun skal sidde og reflektere i samtalekreds – det skal forstås som en måde at få ting til at ske, men at få dem til at ske på en bevidst og god måde.”

Hun reflekterer over den seneste tids opstart, alle indtrykkene og sammensatheden ved en type organisation som nationalparken, hvor der er mange interesser og mennesker, som skal tilgodeses, og tilføjer:

”Jeg oplever, at man i mødet med nationalparken også møder sig selv. Og forhåbentlig bliver vi aldrig færdige med nationalparken, men vi kan sige til hinanden: Nu har vi lagt trædestenene, hvad er næste mulige skridt, og så finder vi vejen derfra. Jeg har selvfølgelig en ide om, hvordan vi kan udvikle os som nationalpark, men vi kan ikke sidde og tænke det hele på forkant, man bliver nødt til at prøve det lidt af. Vi kan ikke altid tænke os til at handle, nogle gange må vi handle os til at tænke.”