1000’er af timers råmateriale fra vildtkameraer.
Så meget har 25 dedikerede frivillige set igennem for at indsamle data til en undersøgelse af ilderens udbredelse i Nordsjælland.
Det såkaldte citizen science-projekt er blevet til i et samarbejde mellem Naturstyrelsen Nordsjælland, Aarhus Universitet og Nationalpark Kongernes Nordsjælland, foruden de frivillige fra foreningerne Naturhistorisk Forening for Nordsjælland og Dansk Pattedyrforening. Projektet er forløbet over 15 måneder fra starten af 2024 til midten af 2025 med en sommerpause i 2024, og nu foreligger der en rapport om projektet, som bygger på de data, de frivillige har indsamlet.
Frivilliges engagement
Til projektet har der været vildtkameraer opsat på 63 forskellige lokationer i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, herunder på flere af Naturstyrelsens arealer. Her har det været de frivillige, som hver måned har tilset kameraerne, skiftet batterier, gennemset materiale og indsendt det til Aarhus Universitet gennem hele projektperioden.
Da ilderen foretrækker forholdsvis åbne og våde landskaber, har vildtkameraerne været placeret i områder med lige dele lys og skygge. Dette har givet de frivillige nogle udfordringer, da vildtkameraerne udløses af bevægelse – og i åbne områder kan disse lige så vel komme fra voksende brændenælder som fra mårdyr, fortæller frivillig i Naturhistorisk Forening for Nordsjælland, Paul Erik Schlüter:
”Vi har set på mange billeder af blade, der har bevæget sig, eller planter, der er skudt frem i forårsmånederne. Så har vi arbejdet med, hvordan vi kunne placere kameraerne mere ideelt for at få ilderen at se. Det har været rigtigt spændende og lidt af et detektivarbejde. Og når der så er bid, og vi rent faktisk får billeder af ilderen, så er det jo rigtigt sjovt. Derudover har det været spændende at se, hvilke andre scener der udspiller sig i naturen, når mennesker ikke er i nærheden.”
Udover billeder af ilderen har undersøgelsen også vist bl.a. krondyr, sika, pindsvin, hare, bæver, grævling, en enkelt odder og flere skovmår på de mange mængder rådata.
Nye muligheder for registrering
Ilderprojektet er en gentagelse af et tidligere registreringsprojekt, der havde fokus på et andet mårdyr, nemlig skovmåren. Også her hjalp frivillige med at tilse vildtkameraer og gennemse data fra hele Nationalpark Kongernes Nordsjælland samt at sende det ind til Aarhus Universitet.
I det tidligere projekt viste det sig, at skovmåren var mere udbredt i området end antaget. I det seneste projekt svarer observationerne til antagelserne om, at ilderen er udbredt over hele Nordsjælland.
Der blev i projektet registreret ilder på lidt over 20 % af stederne. Da der var forholdsvis langt mellem fotos med ilder på, kunne det tyde på, at bestandstætheden er lav. Dog var placering af vildtkameraer på nogle lokaliteter en udfordring, hvor ildere måske ikke er blevet registreret. Der er ikke overvågning af ilder i Danmark, så undersøgelser som denne er med til at kaste lys over et forholdsvis sky og nataktivt dyr. Forsker bag undersøgelsen og forfatter af rapporten, Morten Elmeros, udtaler om projektet og de frivilliges indsats:
”Det er interessant at arbejde med frivillige i denne type projekter. Overvågning af en art som ilderen er ressourcekrævende, da det kræver mange timer at tilse vildtkameraer og gennemgå materiale, så de frivilliges indsats giver i virkeligheden nogle nye og bedre muligheder for registrering i naturen, som vi ikke ellers kunne opnå.”
Private lodsejere og godt samarbejde
Fra Nationalpark Kongernes Nordsjællands side skal der lyde en stor tak til både samarbejdsparterne Aarhus Universitet og Naturstyrelsen samt især de frivillige fra Naturhistorisk Forening for Nordsjælland og Dansk Pattedyrforening, fortæller naturprojektleder i nationalparken, Lars Rudfeld:
”Det er helt utroligt, hvor mange timer de frivillige har lagt i dette projekt, og de skal have stor tak for deres dedikation. Det er glædeligt, når lokales engagement kan være med til at gøre os alle sammen klogere på naturen omkring os.”
Han tilføjer, at projektet også har budt på en anden type frivillighed. Flere private lodsejere i nationalparken har lagt jord til og haft vildtkameraer på deres grunde – og tilhørende månedlige besøg af nogle af de frivillige i projektet. Dette har været med til at give et større billede af ilderens bevægelsesmønstre, da andre typer af lokationer dermed også kunne dækkes.
Projektet er forløbet tværs over nationalparken med vildtkameraer ved bl.a. Store Dyrehave, Teglstrup Hegn, Arresødal, Lille Lyngby, Rusland, Grønnesse og Esrum – og heriblandt også mange af Naturstyrelsens arealer.
Nedenunder artiklen kan du se en kort video fra det tidlige forår 2024, hvor nogle af de frivillige er i felten for at tilse vildtkameraer.
Med frivillige i felten
Om ilderen
Ilderen (Mustela putorius) er vidt udbredt i det meste af Danmark. Den er sky og ses sjældent, så selvom ilderen er relativt nem at genkende, er den svær at registrere ved direkte observationer og sportegn. Der er ingen overvågning af ilder i Danmark, men vildtudbyttestatistikken indikerer, at arten er i tilbagegang, og arten er rødlistet som ”Næsten Truet”, og dens bevaringsstatus vurderes som stærkt ugunstig.
Ilderen lever oftest i lave bestandstætheder og er overvejende nataktiv. Den kan forekomme i mange forskellige landskabstyper og findes ofte nær vådområder, søer og vandløb, men lever også i mere tørre mosaiklandskaber. Ilderen er forholdsvis nem at genkende på udseendet. Den har en langstrakt krop med korte ben. Ben og hale er sorte, men på kroppen ses den gråhvide eller gullige underpels tydeligt gennem overpelsen, og på hovedet har ilderen meget karakteristiske hvide markeringer.
Læs mere i ilderrapporten, hvorfra ovenstående faktatekst stammer.
Læs også skovmårrapporten.