Mød en lodsejer: ”Vi vil gerne gøre, hvad vi kan for naturen”

”Har du fået et billede af det?” spørger Thorkild Kristensen ivrigt og gestikulerer mod det vandløb, der risler ned over hans grund. Han viser rundt på sin ejendom, hvor han i samarbejde med Nationalpark Kongernes Nordsjælland har skabt en række naturforbedrende tiltag gennem de sidste fire år. Fritlæggelsen af vandløbet er sidste skud på stammen. 

De øvrige projekter tæller to såkaldte paddeskrab, udgravning af en ny sø og oprensning af en eksisterende, tilskud til ansøgning om at hegne en stor del af arealet til græsning, samt et forsøg med at sprede overdrevshø på en lille del af arealet. Alle tiltagene sigter mod at skabe bedre natur, så hjemmehørende arter af både dyr og planter kan trives igen. 

Indtil videre har det resulteret i bl.a. flere frøer i de mange søer og vandhuller på grunden, ligesom flere svaler flyver henover vandspejlene om sommeren, for at spise de insekter, der har levested her. Andre projekters resultater har mere langsigtede perspektiver, men det dæmper ikke på motivationen for Thorkild: ”Når man først ser, hvad der er af potentialer, så vil vi jo gerne gøre, hvad vi kan for at forbedre naturen,” siger han.  

Tilbage til barndommens blomstereng

Lysten til at forbedre naturen var også den primære grund til, at Thorkild Kristensen dels valgte at lægge sine arealer ind i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, og siden henvendte sig – som den første private lodsejer - for at gå i gang med naturprojekter på sin grund: 

”At melde sig ind i nationalparken gav jo ingen forpligtelser, men kun muligheder for at forbedre naturen. Det stod tidligt klart, hvad målsætningerne for nationalparken var, og det første punkt var naturforbedringsprojekter. Det tænkte vi, at vi gerne ville være med til at støtte,” siger Thorkild, og på hans initiativ blev de første naturprojekter i nationalparken dem, som blev igangsat på hans ejendom. 

Thorkilds interesse for naturen startede allerede i barndommen. Han voksede op på et landbrug tæt på Mols Bjerge, og han mindes landskabets variation dengang – en variation han ikke på samme måde ser i dag: 

”Jeg husker stadig tydeligt, at der var de her smukke enge, som havde en helt anden karakter, end de har i dag – i dag er den slags stort set væk. Der var ret sumpet, og der gik køer, og så var der de her fantastiske blomster. Jeg kan ikke huske navnene på dem, men de sidder som billeder i min hukommelse. Sommerfugle var der også mange flere af. Der var en helt anden mangfoldighed. Det er en tabt herlighed, som jeg gerne vil gøre mit for, at mine børnebørn kan få lov at opleve. At vi giver dem mulighed for det,” fortæller han.  

Lodsejere kan spille en rolle 

Thorkild Kristensen har overtaget gården fra sine svigerforældre, og han arbejder selv som energiplanlægger. I dag forpagtes omkring en fjerdedel af arealet ud til kornavl, mens resten af ejendommen tæller både mose, græsland og en lille skov. Før samarbejdet med nationalparken var det en større andel af grunden, der var opdyrket, der var færre søer, og det hegnede areal til de sommergræssende køer var mindre. Placeringen af Thorkilds ejendom gør også, at projekterne er med til at skabe bedre sammenhæng i nationalparkens naturområder.

Adspurgt om, hvorvidt han som privat lodsejer føler et ansvar for at gøre en indsats for naturen i Danmark, svarer Thorkild prompte: ”Ja, klart. Og det tror jeg, at rigtigt mange landmænd gør. Det tror jeg, de tager alvorligt. Jeg tror, de fleste landmænd gerne vil gøre noget for naturen, men det er måske et spørgsmål om at finde ressourcerne til det og finde ud af, hvad man kan gøre.” 

Thorkild tilføjer, at nationalparkerne bl.a. kunne komme i spil her i forhold til at udbrede information om, hvordan man forbedrer sine arealer, så man tilgodeser naturinteresser. I samarbejdet med at skabe mere natur på hans arealer, har det været rart med fagfolk, der kunne være med til at udpege naturværdier og rådgive om, hvordan de bedst kunne styrkes. Han foreslår også, at det nok er muligt for mange at gøre nogle af de ting, der er blevet gjort på hans ejendom: 

”Man kan lade nogle bræmmer stå, opgrave vandhuller, hvis der er basis for det, åbne vandløb, eller finde nogle dyr til græsning, hvis man har mulighed for det. Jeg udbreder gerne kendskabet til, hvad jeg har gjort. Hvis nogen kan blive inspireret af det til at forbedre naturen, så er det kun godt.”

At plante noget for fremtiden 

På turen rundt på arealerne ilede en ræv henover markerne. Der er også masser af både harer og rådyr på grunden, fortæller Thorkild, men han så gerne, at endnu flere dyr skulle trives der. Han har derfor også samlet en del af de store sten, som tidligere lå ude langs kanter og skel, i større bunker på græsmarkerne i håb om, at insekter, krybdyr og fugle kunne få glæde af det som gemmested i det åbne land. I en anden ende af grunden har han lagt en masse strå fra en nedrevet bygning ud, som måske kan agere vinteropholdssted for pindsvin, og et tredje sted vil han gerne fjerne det øverste muldlag for potentielt at tiltrække agerhøns, der foretrækker mere sandede jorde. 

Arbejdet med at skabe bedre forhold for en lang række arter på gården er altså langt fra slut. Et andet projekt på længere sigt er at få nogle helårsgræssende kvæg til arealerne, frem for kun sommergræssere, som er tilfældet nu, og så har han tanker om at plante nogle egetræer for at ”plante noget for fremtiden”, fortæller han. I det hele taget kræver arbejdet med at forbedre naturen et langsigtet perspektiv. Nogle projekter viser først rigtigt afkast efter flere år, men det afholder ikke Thorkild i at holde fast i sin drøm om at få en rigere flora på sine arealer: 

”Det ideelle ville jo være, at den vegetation, jeg kan huske fra barndommen, kom igen, for det var simpelthen fantastisk. Så det er mit håb, og det kan jeg godt se, det vil tage mange, mange år. Men jeg kan jo ikke gøre andet end at starte processen, så må vi se, hvad der kommer. Og det gælder for alle de arbejder, der har været: Jeg er godt klar over, at det ikke giver gevinst året efter, men det er starten på en lang proces med at forbedre naturen, og det kræver tid. Det kan man ikke trylle med."