Nationalparkens geologi udgives i tidsskrift

En sammenfattende artikel om geologien i Nationalpark Kongernes Nordsjælland er netop blevet udgivet i Dansk Geologisk Forenings Tidsskrift. Artiklen dykker ned i istidens særlige aftryk på det nordsjællandske landskab

Istidslandskab ved Arrenæs i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Foto: Lars Rudfeld

Dødishuller, forsvundne fjorde, bakker, og land, der hæver sig. Sand ler, grus og sten, som er bragt hertil af isen.

Istiden har sat et markant aftryk og skabt det karakteristiske nordsjællandske landskab, som vi kender det i dag. Alt, hvad vi oplever på vores vej gennem nationalparken; bakker, kyster, søer og jorden, bygger på geologiske processer.

Alt dette kan man nu blive klogere på i en artikel, der netop er udgivet i et landsdækkende tidsskrift. 

Nationalparkens geologi siden istiden

Lektor emeritus i geologi ved Københavns Universitet, Michael Houmark-Nielsen, har igennem flere år arbejdet med at beskrive geologien i Nordsjælland med støtte fra nationalparken. 

Gennem de seneste år, har han udgivet fire rapporter, der sætter fokus på hhv. den nordlige, østlige, vestlige og sydlige del af nationalparken og som kan give os en langt bedre forståelse af, hvorfor landskabet ser ud, som det gør. 

Ud fra de fire rapporter har han udarbejdet en samlende artikel, der for nyligt med støtte fra nationalparken er blevet udgivet i Dansk Geologisk Forenings udgivelse Geologisk Tidsskrift, som formidler geologiske emner til et bredere publikum. 

Terrænmodel over Nordsjælland (efter Houmark-Nielsen, M.: Nordøstsjællands geologi og landskaber – fra istid til nutid)

Dramatisk tilblivelse 

I artiklen kan man blive klogere på alt fra dødishuller til forsvundne fjorde og dannelsen af bakker og højdedrag. Vidste du fx, at Esrum Sø er områdets største dødishul – tidligere en kæmpe klump is, der lå tilbage, efter isen trak sig, smeltede og blev til Danmarks næststørste sø? 

Man kan også læse om klinterne ved Roskilde Fjord og Arresøs dannelse, eller om forsvundne fjorde. Pandehave Ådal var engang en fjord, men da landet hævede sig efter isens massive tryk, svandt vandet ind, og der er nu kun åen tilbage. 

Andre dramatiske geologiske fortællinger tæller dannelsen af nationalparkens højeste punkt, Multebjerg i Gribskov, samt hvordan Øresund engang var et arktisk hav med store isbjerge, der flød mod Kattegat. 

Artiklen til Geologisk Tidsskrift er at finde på nationalparkens hjemmeside, ligesom det også er muligt at læse de fire rapporter i deres fulde længde. Se nedenstående faktaboks under billedet.

Fjorde i Nordøstsjælland, da Stenalderhavet var på sit højeste ca. 7.500-ca. 5.000 år siden (efter Houmark-Nielsen, M.: Nordøstsjællands geologi og landskaber – fra istid til nutid)

Læs artikel og rapporter

Du kan læse artiklen fra Geologisk Tidsskrift her

Er du interesseret i at læse rapporterne i deres fulde længde, så findes de her, inddelt i deres forskellige geografiske områder: 

Vest: Halsnæs, Arresø, Tisvilde

Syd: Sydlige Gribskov, St. Dyrehave, Fredensborg 

Nord: Nordlige Gribskov til Nordkysten 

Øst: Øresundskysten og Helsingørs opland