Gennem mange århundreder var sandflugten en afgørende faktor for måden, landskabet i dele af Nordsjælland udviklede sig på, og du kan stadig se sporene af det den dag i dag.
Sammen med forskningsinstitutionen GEUS, grafiker Christina Fromberg og videnskabsformidler Ida Toldbod, har Nationalpark Kongernes Nordsjælland derfor udviklet en explainervideo, som dykker ned i den spændende historie bag sandflugten fra den lille istid til i dag.
Det er en historie om klimaforandring, kongemagt og hvordan menneskelig påvirkning af landskabet kan være med til at sætte det under pres – og udbedre det igen.
Bliv klogere ved at se videoen herunder.
Det er muligt at slå både danske og engelske tekster til ved at trykke på det lille symbol i nederste venstre hjørne af videoen ved siden af play/pause-knappen.
English subtitles are available by clicking on the icon next to the play/pause-button in the bottom left corner of the video.
Temasti og forskning
Videoen er ikke den eneste formidling af sandflugten, som nationalparken har udarbejdet.
Nationalparken har i samarbejde med Naturstyrelsen lavet en temasti i Hornbæk Plantage, som fører de gående gennem overraskende dramatiske landskaber, og hvor skilte fortæller historier om isens og sandflugtens hærgen.
Derudover er der også blevet udarbejdet en rapport omkring sandflugten i Nordsjælland, som kan læses her.