Hvorfor hedder det Kongernes Nordsjælland?

Har du undret dig over, hvorfor det hedder Nationalpark Kongernes Nordsjælland?

I starten af dette år fik Danmark sin nyeste konge, og vi tillader os at bruge dette kongeår som en anledning til at dykke ned i historien bag nationalparkens navn.

Nordsjælland har været hjemsted for de danske konger og dronninger gennem mange århundreder, og vi vil derfor introducere dig til et udpluk af den danske kongerække, nemlig dem, som har sat deres eget særlige præg på landskabet, byerne og bygningerne heroppe. 

Dette er første halvdel af serien, som drypvist bliver offentliggjort på vores sociale medier. Du kan følge med frem til efteråret, hvor vi også igen vil lave en opsamlende artikel som denne om de resterende konger og dronninger.

Valdemar Atterdag 

Vi starter tilbage i 1300-tallet med Valdemar Atterdag, der regerede fra 1340-1375. I relation til Nordsjælland er det særligt hans betydning for borgen Gurre, der er værd at se på.

Gurre Slot, som ligger lidt uden for Helsingør, blev bygget som et forsvarsvæk mod svenskerne, og det opnåede sin storhedstid under Valdemar Atterdag. Han udbyggede det og havde desuden en særlig forkærlighed for netop det slot. Valdemar Atterdag var blandt det, man kalder rejsekonger. For at holde styr på riget, måtte disse konger rejse rundt i hele landet og bo forskellige steder, men Valdemar Atterdag blev ved at vende tilbage til Gurre. Det var også her, han i 1375 døde.

Foto: SMK Open

Vi fortsætter historien om Kongernes Nordsjælland, hvor vi slap, nemlig ved Valdemar Atterdags død. I 1375 sov kongen ind på Gurre, et slot som havde en særlig plads i hans hjerte. Faktisk siger man, at han kort inden sin død sagde: Gud kan beholde sit Himmerige, hvis jeg kan beholde mit Gurre.

Men det skulle han måske ikke have gjort. Ifølge sagnet blev han i hvert fald tildelt en straf af Gud: Til evig tid skulle Valdemar gå igen ved Gurre Slot. Man siger derfor, at man om natten kan høre ham ride rundt omkring den gamle ruin med sine jægere og hunde.

Hvis du tør, kan du selv tage forbi Gurre Slotsruin og se om du støder på Valdemar Atterdags genfærd. 

Foto: Tine Uffelmann

Vores kongeår-serie om Kongernes Nordsjælland opholder sig ved Gurre Slot – eller rettere Gurre ruin. For slottet forfaldt ligeså stille, og allerede i 1800-tallet lignede Gurre mere det, man kan se i dag. Men det betød ikke, at slottet blev glemt. Faktisk oplevede Gurre i netop 1800-tallet lidt af en renæssance, idet kunstnere, digtere og musikere flittigt brugte slottet og ruinen som inspiration til en lang række værker. Guldalderen var en tid for at dyrke og forherlige den danske nationalfølelse, og her passede Gurre Slot og sagnene om Valdemar Atterdag godt ind i fortællingen om det stolte, danske kongerige.

Blandt værkerne, som Gurres guldalder-revival affødte, finder man blandt andet H.C. Andersens ”Gurre” og J.P. Jacobsens digtcyklus ”Gurresange”. Sidstnævnte blev senere taget op af den store, østrigske komponist Arnold Schönberg, der komponerede det symfoniske musikværk ”Gurrelieder” over digtkredsen. 

Og hvem ved, måske er det ikke slut med Gurre-opblomstringer endnu. På finansloven for 2024, blev der afsat 2,5 mio. kr. til istandsættelse af den gamle ruin, og fra nationalparkens side arbejder vi sammen med flere samarbejdspartnere på at finde yderligere finansiering til at bevare og restaurere Gurre Slotsruin og området omkring det. 

Foto: Jørgen Andersen

Dronning Margrethe I

Kunne det også hedde Nationalpark Dronningernes Nordsjælland? 

Vores serie om kongernes indflydelse i nationalparken tager nu et stop ved en af de kvindelige regenter, som har haft betydning for området. For Nordsjællands historie er ikke kun kongernes historie, om end de fylder mest.

I vores udvalgte kongerække er vi nået til Dronning Margrethe I, der levede fra 1353 til 1412. Margrethe I var datter af Valdemar Atterdag og havde, som sin far, et nært forhold til Gurre Slot, som hun brugte som opholdssted, og så er hun angiveligt født på Søborg Slot, der ligger lige uden for nationalparkens afgrænsning.

Hun var den mest magtfulde danske kvinde i middelalderen, og var i løbet af sin levetid regent af både Danmark, Sverige og Norge gennem ægteskab, som formynder af umyndige konger og i egen ret – for Margrethe I’s vej til magten var præget af, at hun var en kvinde, og derfor ikke havde samme direkte adgang. Hun forbindes nok særligt med oprettelsen af Kalmarunionen, der dækkede både Skandinavien og Norden, og dannede rammen for den fælles nordiske historie i over et århundrede.

Foto: Det Kgl. Biblioteks Billedsamling

Erik af Pommern

Alle kender Kronborg, men hvad ved du om dens forgænger?

Vores nationalpark-kongerække er nået til Erik af Pommern, som levede fra 1382 – 1459. Oprindeligt var han en hertugsøn med navnet Bugislav, men efter at han blev taget ind som fostersøn af Margrethe I og opdraget til kongegerningen, fulgte det nye navn med – i tilgift til regeringsmagt over både Danmark, Norge og Sverige.

I nationalparkøjemed er Erik af Pommerns vigtigste aftryk borganlægget Krogen, Kronborgs forgænger, som han byggede i 1420’erne. Hvor det tidligere var Gurre Slot, som var egnens primære kongerefugie og forsvarsværk, flyttede Erik af Pommern nu fokus ud mod kysten. Herfra indførte han Øresundstolden, som skulle blive en vigtig indtægtskilde for kronen i mere end 400 år frem.

Kronborg blev senere bygget oven på Krogen, men dele af den gamle bygning er bevaret i det nyere slotsanlæg. Hvis du vil se, hvad der er tilbage af Erik af Pommerns gamle borg, kan du derfor gå på opdagelse på Helsingørs smukke slot. 

Foto: SMK Open

Frederik II

Hvad har reformationen med nationalparken at gøre?

Vi er nået til en af de mest toneangivende konger, når det kommer til fortællingen om Nordsjælland. Frederik II var konge fra 1559 – 1588, og regerede dermed i kølvandet på reformationen i Danmark, som skulle vise sig at have stor betydning for kongemagten.

Med reformationen blev klostrene nedlagt, og al den jord, som tidligere havde tilhørt disse, blev nu kongens ejendom. Det gjaldt fx to af Nordens største klostre, Æbelholt og Esrum, som ejede store arealer i det, der i dag er nationalparken. Med de nye erhvervelser øjnede Frederik II nu muligheden for at eje større, sammenhængende dele af landet, hvis han altså bare kunne få fingre i den del af jorden, der var på private hænder. Dette førte til en række mere eller mindre frivillige byttehandler eller såkaldte mageskifter, som samlede krongodset. Det er altså gennem krongodssamlingen, at hele Nordsjælland blev samlet under kongen.

Dette fik betydning for såvel de bygningsværker, der blev opført her, kongens ressourcer, samt livet for de bønder, der levede i området.

Foto: SMK Open

Vi fortsætter med Frederik d. 2. og den betydning, krongodssamlingen havde for Nordsjælland. Som vi var inde på i tidligere opslag, så var krongodssamlingen Frederik d. 2.’s erhvervelse af en masse jord gennem såkaldte mageskifter – mere eller mindre frivillige byttehandler, som skulle sikre kongen større og mere sammenhængende arealer af landet.

Et af de mest kendte mageskifter i den nuværende nationalpark var det som Frederik d. 2. indgik med Herluf Trolle og Birgitte Gøye. I bytte for Hillerødsholm, som de ejede, fik Herluf Trolle jorden og Skovklostret lidt uden for Næstved, hvilket han omdøbte til Herlufsholm. Deres tidligere hjem, Hillerødsholm, fik også nyt navn. Det blev nu kendt som Frederiksborg, og Frederik d. 2. begyndte at udvide den eksisterende herregård og opføre nye tilbygninger

Og det var ikke det eneste sted, Frederik d. 2. agerede bygherre. Han kastede sig over Krogen i Helsingør og udvidede det til det store, moderne renæssanceslot Kronborg, som skulle blive kendt i hele Europa – som du sikkert ved, fik blandt andet Shakespeare nys om slottet.

Foto: SMK Open

Vi dvæler ved Frederik II lidt endnu, men denne gang tager vi et kig på, hvilken virkning krongodssamlingen havde på de lokale og landskabet heroppe. Med samlingen af jorden under kronen blev de bønder, som levede her, nu til kronbønder – en slags fæstebønder, som skulle betale skatter og afgifter til kongen i form af fx kød, korn og æg.

Ejerskabet af jorden bragte også nogle andre privilegier med sig. Med kongens ejerskab over skove og søer fulgte mad og tømmer, som var tidens vigtigste byggemateriale. Udover den direkte adgang til ressourcer, så var både fiske- og jagtretten i Nordsjælland nu også kongens, og at være jagtherre over et stort revir var der stor symbolsk magt i.

For mange konger fremefter blev jagtretten i Nordsjælland derfor også en vigtig magtfaktor. Selv i dag kan man se de gamle jagttraditioners spor, ligesom nuværende kongelige også ynder at gå på jagt i de Nordsjællandske skove.

Foto: SMK Open

Christian IV

Hvordan udbygger man kongelig magt?

Nu til en konge, som de fleste kender for hans evner som bygherre. Børsen, Rundetårn og Rosenborg er alle eksempler på bygninger, som Christian d. 4. opførte igennem sin tid som konge, og han satte også sit aftryk i Nordsjælland.

Christian d. 4. blev født i den nuværende nationalpark, nemlig på Frederiksborg Slot en forårsdag i 1577. Hans fødested ville slet ikke se ud, som det gør i dag, hvis ikke det var for ham. Da Christian d. 4. blev født var Frederiksborg Slot en stor herregård, men han rev hovedbygningen af denne ned, for så at opbygge det slot, som vi kender i dag. Faktisk er Frederiksborg Slot Nordens største renæssanceanlæg, og det store byggeri skulle understrege Christian d. 4.’s magtposition i datidens Europa.

Frederiksborg er åbent for besøgende, da det siden 1878 har rummet Det Nationalhistoriske Museum. Der er derfor rig mulighed for at gå på opdagelse i dette gamle pragtbyggeri.

Foto: Axel Nyborg Madsen/VisitNordsjælland & SMK Open

Christian IV gjorde mere end at bygge slotte i den nuværende nationalpark. Et af hans vigtige aftryk heroppe var grundlæggelsen af Store Dyrehave, som blev indhegnet med stengærde, og der blev importeret hjorte hertil til den kongelige jagt. Efter indhegningen blev Store Dyrehave kongens private jagtområde, hvor andre ikke måtte færdes.

Et andet særligt aftryk fra Christian IV's side var hans bidrag til det kongelige stutteri ved Esrum Kloster, som hans far, Frederik II, grundlagde.

Her opdrættede og avlede man gode heste, hvilket var enormt vigtigt på Christian IV's tid, da hestene var helt essentielle både for transport, krig, som arbejdsdyr og til jagter. Christian IV importerede derfor gode hesteracer til Esrum for at avle den race, der skulle blive til Frederiksborghesten – nogle af de bedste heste i 1700tallets Europa.

Foto: SMK Open