Hvorfor hedder det Kongernes Nordsjælland? II

Har du undret dig over, hvorfor det hedder Nationalpark Kongernes Nordsjælland?

I starten af dette år fik Danmark sin nyeste konge, og vi tillader os at bruge dette kongeår som en anledning til at dykke ned i historien bag nationalparkens navn.

Nordsjælland har været hjemsted for de danske konger og dronninger gennem mange århundreder, og vi vil derfor introducere dig til et udpluk af den danske kongerække, nemlig dem, som har sat deres eget særlige præg på landskabet, byerne og bygningerne heroppe. 

Dette er anden halvdel af serien, som drypvist er blevet offentliggjort på vores sociale medier i løbet af året. Læs første halvdel her. 

Christian V 

Hvordan kan jagt udstråle magt?

Nationalparkens kongerække er nået til en konge, som har haft stor betydning for, hvordan nogle af skovene fortsat ser ud i denne del af landet. Christian V var konge fra 1670-1699, og det var ham, der indførte parforcejagten til Danmark og etablerede det sindrige system af veje, som kræves for at udføre denne franske jagtform.

Parforcejagt var højeste mode blandt de enevældige fyrster i datidens Europa, og handlede i høj grad om at vise magt og pragt. Med nutidens øjne er jagtformen brutal: Kongen placerede sig i midten af et vejnet, som gav ham fuldt udsyn over jagten. Herfra kunne han så holde øje med, at en udvalgt kronhjort blev jagtet i timevis af jægere og hunde. Når dyret til sidst var blevet helt udmattet, var det kongen, der gav det nådesstødet.

Den kongelige danske parforcejagt blev nedlagt i 1777, men jagtlandskaberne og deres karakteristiske vejstjerner er stadig at finde i Nordsjælland, herunder i Gribskov og Store Dyrehave, som er en del af nationalparken. I 2015 blev Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland endda udpeget til UNESCO’s verdenskulturarv, og er derfor særligt beskyttet.

Foto: SMK Open, Fredensborg Drone Service

Hvorfor blev Kong Frederik X ikke kronet?

Nationalparkens selektive kongerække opholder sig ved Christian V lidt endnu, da han var den første konge til at blive salvet i Frederiksborg Slotskirke. I stedet for en kroning modtog danske konger under enevælden en salving, som skulle markere kongemagtens forbindelse med Gud. De anså nemlig sig selv som Guds stedfortrædere på Jord.

Enevælden blev indført i 1660 under Christian V’s far, og Christian V var derfor den første til at modtage salvingen i 1671. Dette ritual fortsatte i de 200 år, som enevælden varede, og foregik næsten altid i Frederiksborg Slotskirke, som i dag er en del af nationalparken.

Indførelsen af grundloven i 1849 markerede blandt andet demokratiets tidsalder og dermed enevældets ophør. For at vende tilbage til det indledende spørgsmål, så skal svaret altså findes heri: Med indførelsen af grundloven sluttede traditionen for at salve de danske regenter, da de ikke længere optog den samme plads i samfundet som tidligere.

Foto: Flemming Kierstein, SMK Open

Frederik IV

Kender du ”Danmarks Versailles”?

Den næste konge i nationalparkens kongerække er endnu en bygherre. Frederik IV regerede fra 1699 til 1730, og i starten af 1720’erne byggede han det smukke Fredensborg Slot, som ligger ud til Esrum Sø. Slottet var tænkt som et jagt- og lystslot, og det var med sin for tiden moderne barokstil et nyt og lyst alternativ til Frederiksborg Slot, og imiterede stilen som er kendt blandt andet fra Versailles.

Til slottet hører også Fredensborg Slotshave, som er et af Danmarks største, historiske haveanlæg, og et af de fineste barokanlæg i Skandinavien. Hele året rundt er det muligt at besøge den åbne del af den imponerende have, men om sommeren er det også muligt at se Den Reserverede Have, som normalt er forbeholdt kongefamilien, og få en omvisning på slottet.

Foto: Thomas Rahbek / VisitNordsjælland, SMK Open

Frederik V

Hvad har vand og industri med hinanden at gøre?

Vores selektive kongerække er nået til Frederik V, som regerede fra 1746-1766. I nationalparkhenseende er han særligt vigtig pga. sin indflydelse på Frederiksværk – eller det der i dag er Frederiksværk. På Frederik V's tid var der nemlig ikke på samme måde en by, men den blomstrede op i takt med, at man formåede at udnytte en af naturens kræfter: Vandet.

Frederik V fik med hjælp fra danske soldater og svenske krigsfanger fra Store Nordiske Krig udgravet Arresøkanalen mellem Arresø og Roskilde Fjord, fordi vandet forårsagede oversvømmelser og skulle ledes væk. Man fandt dog hurtigt ud af, at vandet også kunne drive vandmøller, og dermed give et kæmpe skub til produktionen og industrien i Frederiksværk.

Vi du vide mere om Frederiksværks spændende historie, kan du opleve den til fods. Sammen med blandt andet Industrimuseet Frederiks Værk har vi udviklet vandreruten Kongemagt & Vandets Kraft, der tager dig med igennem både natur- og kulturhistorien i området.

Foto: Kasper Nielsen/Naturen i Danmark, SMK Open

Kender du Danmarks kanonby?

Vi bliver ved Frederik V lidt endnu, denne gang tilsat både kanoner og en nordmand. Frederiksværk blev under Frederik V en blomstrende industriby, og produktionen fokuserede særligt på én ting: Kanoner.

Under Frederik V blev kanoner og kanonkugler fortrinsvist lavet i Moss i Norge, men for at være mindre sårbare på produktionen, ville kongen gerne have den til Danmark. Han fik derfor nordmanden J.F. Classen til at komme til Frederiksværk og opstarte den danske kanonproduktion.

Classens krudtværk og kanonstøberi var den første store, danske industrivirksomhed, og det anslås, at der blev produceret over 2500 kanoner i byen frem til 1833. Frederiksværk er pga. sin historie i dag en af landets 25 nationale industriminder.

Vil du ud og opleve industriens spor, kan du prøve den historiske vandrerute Kongemagt & Vandets Kraft, som vi har udviklet sammen med blandt andet Industrimuseet Frederiks Værk. Du kan finde foldere over ruten i Arsenalet i Frederiksværk, som også er en af nationalparkens indgange.

Foto: Kasper Nielsen/Naturen i Danmark, SMK Open

Frederik VII

Ved du, hvorfor Frederiksborg Slot i dag er et museum?

Nationalparkkongerækken er kommet til Frederik VII, som regerede fra 1848-1863. Han er interessant af flere årsager, blandt andet fordi det var ham, der underskrev Grundloven, og dermed afsluttede knap 200 års enevælde.

En anden vigtig begivenhed, som skete under Frederik VII, var, at Frederiksborg Slot brændte en decembernat i 1859, mens han og hustru Grevinde Danner opholdt sig på slottet. De kom intet til, men slottet brændte fuldstændig ned, bortset fra Audienssalen og Slotskirken, til stor sorg for kongen såvel som hele landet.

Der blev derfor lavet landsindsamlinger for at slottet kunne blive bygget op igen, men i mange årtier stod slottet som en udbrændt ruin, før genopbyggelsen kunne begynde. Det var imidlertid kun den udvendige restaurering, der kunne blive penge til, og derfor donerede brygger Jacobsen fra Carlsberg en stor sum til den indvendige restaurering. Hans eneste betingelse var, at slottet for fremtiden skulle være museum for folket frem for kongebolig. Det er altså derfor, at du i dag kan besøge det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Foto: Frederiksborg Slot, SMK Open

Christian IX

Magtspidser, der mingler i Nordsjælland henover sommeren. Hvad får det dig til at tænke på?

Du tænker sikkert på de såkaldte Fredensborgdage, som blev holdt i den sidste del af 1800-tallet for Europas kongelige, ikke? Ellers kan du høre lidt om det her.

Nationalparkens kongerække er nået til Christian IX, der levede fra 1818-1906, og som også bliver kaldt ”Europas svigerfar”. Han og dronning Louise fik nemlig seks børn, hvoraf de fire kom til at sidde på europæiske troner i hhv. Danmark, Rusland, Storbritannien og Grækenland. Christian IX var meget glad for Fredensborg Slot, og hver sommer inviterede han derfor den store europæiske familie til de førnævnte Fredensborgdage på slottet, som i dag ligger i nationalparken.

Christian IX kan også ses som en del af overgangen til den mere bløde magt, som kongehuset repræsenterer i dag. Her danner Fredensborg Slot fortsat rammen om store begivenheder i kongefamilien, og det internationale islæt er der også i form af modtagelse af statsoverhoveder og ambassadører.

Foto: Daniel Overbeck/ VisitNordsjælland, Det Kgl. Biblioteks Billedsamling

Margrethe II

Hvilken indflydelse har kongehuset i dag? 

Vi er nået til sidste stop i vores nationalparkkongerække, og det er ingen mindre end Dronning Margrethe II. D. 14. september var det otte måneder siden, hun abdicerede og videregav kronen til H.M. Kong Frederik X, hvilket var afsættet for, at vi begyndte denne nationalparkkongerække. 

Margrethe II markerer også en anden og meget særlig start her i nationalparken. I 2018 var hun æresgæst til indvielsen af Nationalpark Kongernes Nordsjælland, hvilket billedet stammer fra. Derudover er Dronning Margrethe en hyppig gæst i nationalparken, da hun ofte bruger Fredensborg Slot som bopæl.

Men historien slutter jo ikke her. Det nye kongepar bruger også Fredensborg Slot som residens nu og da, og Kong Frederik deltager i kongelige jagter i Gribskov. Hvilket aftryk kongehuset derudover vil komme til at sætte i Nationalpark Kongernes Nordsjælland er et åbent spørgsmål…

Foto: Jakob Lausen