Mød nationalparken: På feltstudie med edderkoppeekspert

”Jeg skal lige finde de præcise koordinater... Det er dén vej.”

Araknolog og biolog Frederik Leck Fischer kigger på sin telefon, mens han går, for at være helt sikker på, at vi er på vej mod det sted, hvor han skal sætte dagens første faldfælde. Vi befinder os i Teglstrup Hegn en solrig majdag, hvor skovens lysegrønne blade blinker for oven, fuglene synger og myggene sværmer. Det er et af de udvalgte steder, hvor Frederik skal forsøge at finde ud af, hvilke edderkopper, der gemmer sig i nationalparken.  

Gennem de seneste år har Frederik været tilknyttet Nationalpark Kongernes Nordsjælland, hvor han med forskellige metoder – herunder faldfælder – har været i gang med at lave såkaldte baseline undersøgelser, der skal gøre det muligt at følge edderkoppernes fremkomst og udvikling i særligt udvalgte områder. Samarbejdet har blandt andet ført til fund af flere danmarksdebuterende arter, ligesom han også er gået videre med yderligere nationalparkinvolvering ved Nationalpark Skjoldungernes Land. 

Men hvorfor er det så interessant at undersøge edderkopper? Hvordan startede Frederiks egen fascination af dyrene? Og hvad er en faldfælde egentlig, og hvordan sætter man den? Vi er taget med i felten for at finde ud af det.  

Biodiversitetskrise ind med modermælken 

Frederik Leck Fischer har altid haft en interesse for insekter og smådyr. Hans far er sommerfugleentusiast, og allerede som barn kom Frederik med på ture for at finde dyrene, samt høre om den nedgang i artsbestande, som sommerfuglene – ligesom flere andre dyregrupper – har været offer for. 

”Jeg har ligesom fået den biodiversitetskrise, vi står i, ind med modermælken så at sige. Det tændte bare en ild i mig, og gav mig den her følelse af, at man bør gøre noget,” siger Frederik Leck Fischer. 

Den tidlige indføring i naturen førte Frederik til biologistudiet, hvor han både blev introduceret for edderkopper i et akademisk perspektiv og fik mulighed for at se nogle af verdens vilde edderkopper på studieture til udlandet med universitet. Han troede ellers selv, at han skulle være ”billemand”, som han siger, men interessen for edderkopper tog hurtigt fart derfra – hjulpet på vej af coronapandemien: 

”Pludselig havde jeg al tid i verden til at gå ud og nørde edderkopper i den danske natur. Jeg lærte rigtigt meget, rigtigt hurtigt, og så er jeg bare blevet ved lige siden. Nu kigger jeg på edderkopper flere timer om dagen. Det har jeg gjort i fire år nu, og det er endt med at blive min levevej. Men havde du spurgt mig for fire år siden, så nej, så havde jeg aldrig troet, at det skulle være edderkopper, men det blev det,” siger Frederik Leck Fischer. 

Siden da har Frederik haft sin egen formidlingskanal kaldet Fortællinger fra Felten, hvor han deler sit arbejde og sin viden med en større følgerskare. Det var også her, at nationalparken i første omgang faldt over hans arbejde og derfor en af grundende til, at hans edderkoppeekspertise har fået mulighed for at udfolde sig i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. 

En misforstået, men vigtig dyregruppe

En af grundende til, at Frederik Leck Fischer forelskede sig i edderkopperne, var, at han er en sucker for den gode historie, som han selv formulerer det. Og der er faktisk rigtigt mange gode historier om edderkopperne, selvom blandt andet populærkulturen fodrer os med de dårlige. Han nævner i flæng edderkoppernes mange forskellige typer jagtteknikker og spind, nogle af de mange farvestrålende arter, der findes i Danmark, og hvor sjove edderkoppers otteøjnede ansigter egentlig ser ud, når man får dem forstørret under luppen. 

Men den bedste og vigtigste historie, som Frederik Leck Fischer håber på at kunne bidrage med om edderkopperne, er deres betydning for økosystemet. 

I alle økologiske undersøgelser bruger man tilstedeværelsen af toprovdyr til at afgøre, om der er tale om et sundt økosystem. Toprovdyrene indikerer, at fødekæden i det givne økosystem er mere eller mindre intakt, og at der derfor finder en naturlig regulering sted. Toprovdyr kan fx være ulve, bjørne, tigre, løver… Men det kan også være i en mindre størrelsesorden: 

”Af en eller anden grund er det kun de store rovdyr vi historisk har fokuseret på, men de små rovdyr er mindst lige så vigtige for at regulere. Det er selvfølgelig en anden størrelsesorden, men edderkopper spiser millioner, vis ikke milliarder ton insekter om året, ” siger Frederik og tilføjer, at det både gælder insekter, der generer mennesker, som myg og stuefluer, men også i høj grad insekter, der generer plantesamfundet.

”Edderkopperne er faktisk med til at sikre, at plantesamfundet ikke kollapser. Man kan forestille sig, hvad der ville ske, hvis alle plantespisende insekter fik frit løb, og der ikke var nogen rovdyr til at spise dem. Selvfølgelig tager fugle også en stor del, men det er helt ekstremt så mange edderkopper, der er alle vegne, og vi ser dem ikke, fordi de bare gør deres ting i stilhed nede under blade og oppe under trækronerne,” siger Frederik med hænderne nede i jorden og øjnene op mod træerne, mens han er ved at grave dagens tredje faldfælde ned. 

”Jeg kan slet ikke understrege nok, hvor vigtige edderkopper er, for at økosystemet fungerer. Det er ret vildt.”

Netop derfor håber Frederik også på, at hans undersøgelser og fund af særlige arter kan være med til at sætte fokus på, hvad man kan gøre for at passe på edderkopperne. 

Flere sjældne edderkopper i nationalparken?  

Inden for de seneste år har Frederik Leck Fischer fundet flere sjældne og endda to danmarksdebuterende arter af edderkopper i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Ingen af dem blev fundet ved hjælp af faldfælder, som er det, Frederik er ved at sætte, men ved aktiv søgning. Han håber dog alligevel på, at undersøgelserne kaster nogle nye eller sjældne arter af sig, og særligt én edderkop, kunne han rigtigt godt tænke sig, forvildede sig ned i en af faldfælderne: 

”Egekrabbeedderkoppen – xysticus luctator – er sådan en der har undgået mit blik i fire år, og jeg vil SÅ gerne finde den,” siger han, mens han kigger en anelse længselsfuldt rundt på de gamle egetræer i skoven og gestikulerer mod nogle af dem, der står badet i sol. 

”Vi sidder under egetræerne, og den edderkop kan godt lide sådan nogle soleksponerede egetræer, og der er jo nogen her – det der egetræ dér fx, det står lige i solen. Så jeg håber, den dukker op, det ville være en rigtigt god historie, og det ville kunne bruges som argument for, at der netop skal arbejdes for mere lysåben skov, for at de her arter kan trives,” siger han. 

En fællesnævner for mange af de sjældne edderkopper, Frederik Leck Fischer har fundet i skove, er, at arterne gerne vil have lysåben skov. Den slags informationer er vigtige, fordi Frederiks undersøgelser i nationalparken også i høj grad handler om at kunne lave de rette forvaltningstiltag for nogle af de sårbare arter. Og det er stort, ifølge Frederik: 

”Jeg synes det er mega fedt, at vi kan lave det her sammen, og at nationalparken som nogle af de første rent faktisk ser en værdi i at få kortlagt edderkopperne. Det er næsten revolutionerende, vil jeg vove at påstå, at jeg får lov til at lave en baseline på edderkopper, for det er ikke blevet gjort med et forvaltningsmæssigt udgangspunkt før. Når der bliver lavet sådan nogle undersøgelser her, så er det fordi, vi er interesserede i at passe på edderkopperne. Det synes jeg er stort. Det er storhjertet, at vi er nået dertil, at nogen gerne vil det,” siger Frederik Leck Fischer med et smil.

Tilbage er der nu bare at sætte de sidste faldfælder. Se med i videoen herunder, hvor Frederik giver en hurtig intro til metoden: