Nye rapporter kaster lys over det nordsjællandske landskab

Det smukke nordsjællandske landskab er formet af istidens dramatiske processer, der har skabt de bakker, klinter, søer og dale som landskabet er så rigt på. Senere har sandflugten sat sine spor. Det sætter Nationalpark Kongernes Nordsjælland blandt andet fokus på ved at indsamle viden og ved at støtte forskning, og der er netop udkommet to nye rapporter, som tager livtag med områdets spændende landskabshistorie.

Den første er en afslutning på et flerårigt projekt, der er mundet ud i fire rapporter om nationalparkens geologi inddelt i fire områder. Den seneste rapport handler om den østlige del af Nordsjælland. Den anden nyudgivne rapport er et forskningsprojekt, der forsøger at belyse omfanget af sandflugtens ødelæggelser ved at se på tykkelsen af flyvesandet, der har dækket landet. Men hvordan måler man sådan noget?

Læs mere herunder, hvor du også kan finde links til de forskellige rapporter.

Istidens landskab fortalt i nedslag

Vi starter med den første rapport, som kaster lys over den geologiske udvikling i nationalparken. Denne fjerde og sidste rapport i forskningsprojektet tager udgangspunkt i området omkring Fredensborg, Helsingør, Gurre og Hornbæk Plantage, og kommer med beskrivelser af udvalgte nedslagspunkter i området.

I rapporten kan man fx læse, hvordan Øresund engang var et arktisk hav med store isbjerge, der flød mod Kattegat, ligesom man kan blive klogere på, hvordan mange af søerne her er såkaldte dødishuller. Et af nedslagspunkterne er desuden Hellebæk Kohave, som beskrives med istiden som gennemgående motor; hvordan det bakkede og varierede landskab, vi ser i dag, er blevet til gennem isens voldsomme hærgen.

Ophavsmanden til rapporterne er lektor emeritus i geologi fra Københavns Universitet Michael Houmark, der siden 2019 har arbejdet med at beskrive landskabet og geologien for Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Det er sket i en oversigtsrapport og mere detaljeret i fire forskellige rapporter. I de tidligere rapporter kan man blandt andet læse om klinterne ved Roskilde Fjord, Arresøs dannelse, om at Pandehave Ådal engang var en fjord, før landet havde hævet sig efter isens massive tryk, og om Gribskovs kuperede landskab, herunder blandt andet dannelsen af nationalparkens højeste punkt, Multebjerg.

Find den nyeste rapport i serien her.

Find desuden rapporterne om henholdsvis Halsnæs, Arresø og Tisvilde, det sydlige Gribskov og store Dyrehave, Gribskov til Nordkysten, samt oversigtsrapporten over udviklingen i landskabet i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. 

Hvor tykt et lag flyvesand efterlod sandflugten?

I et pilotforskningsprojekt har GEUS (De Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) haft fokus på sandflugten og de spor, den har efterladt sig. For at få en bedre forståelse for omfanget af katastrofen, som sandflugten var, har et forskerhold sat sig for at måle tykkelsen af det flyvesand, som dækkede Nordsjælland. Men hvordan gør man så det smartest?

I den nye rapport kan du læse om, hvordan forskerne har afprøvet en geoteknisk metode, der benytter sig af georadar til at aflæse sandtykkelsen. De har sammenlignet målingerne med en mere klassisk fysisk boring, hvor der er hentet en borekerne op fra undergrunden, og herefter kommet frem til, at georadarmetoden kan bruges til formålet.

Nationalparken vil på baggrund af projektet vurdere, om der er grundlag for at bruge georadarmetoden til at give os et endnu bedre billede af hvor tykt flyvesandslaget er, fx i Tisvilde-området eller omkring Hornbæk.

Du kan læse rapporten her.