Frederiksværk

Infostedet Arsenalet er et fysisk vidnesbyrd om den kongelige industri- og militærhistorie i Nordsjælland. Industrien har sat sine tydelige spor i området og vidner om naturen som en afgørende ressource.

Krudt, kugler og naturkraft

Naturens kræfter spiller ind mange steder i Frederiksværk. Sandflugten har ædt sig ind i landet og omdannet den tidligere Arrenæs fjord til en sø. Søen fik senere en afgørende betydning for, at der i starten af 1700-tallet blev anlagt en tidlig industriproduktion af våben til den danske hær. Vandkraft var en afgørende ressource, hvorfor man lod soldater og svenske krigsfanger udgrave Arresø kanal, der forbandt Arresø med Roskilde Fjord i starten af 1700-tallet.

Arsenalet i Frederiksværk er et fysisk vidnesbyrd om den stærke kongelige industri- og militærhistorie, der knytter sig til Frederiksværk by. Med sin fortid som fabrikssamfund rummer Frederiksværk og det omkringliggende landskab tydelige spor fra en historisk periode, hvor naturen var en afgørende ressource i styrkelsen af landets militære magt. I Arsenalet kan du se udstillingen om Frederiksværks spændende industrihistorie og blive draget ind i Nationalpark Kongernes Nordsjællands fortælling.

PRAKTISK INFORMATION

Adresse
Torvet 18-20
3300 Frederiksværk

Find Arsenalet på Google Maps

Entré til infosted: 75 kr. for voksne og gratis for børn og unge under 18 år (inkluderet i museumsbilletten)

Åbningstider:

  • 27. maj til 27. august samt fra d. 14.-22. oktober 2023
  • Åbningstider: Tirsdag til søndag kl. 11.00-15.00

Find mere information på Industrimuseet Frederiks Værk

 

Vandkassen i Frederiksværk. Foto: Kasper Nielsen