Naturgræsning i Nordsjælland

Drøvtyggere og heste lever af at græsse, og de skaber samtidig en dynamik i det åbne land, der er med til at holde arealer lysåbne. De æder græsset og andet plantemateriale, fordøjer det og skider det ud igen og fremmer på den måde urtevegetationen, fordi de holder græsset i ave. Mange steder i landet har græsset overtaget, hvilket gør, at vi får en mindre mangfoldig natur. Græs klarer sig godt i den danske jord, fordi jorden er næringsrig, og græs kan godt lide næring. Næring er mange steder blevet tilført kunstigt gennem mange års landbrug, og der kommer også kvælstof fra luftforurening. Med naturgræsning forsøger man at holde græsset i ave, og de græssende dyr hiver samtidig næring ud af jorden igen ved at spise græsset, som har optaget noget af næringen fra jorden. Dermed kan naturgræsning give en mere varieret flora og dertilhørende dyreliv, fordi flere typer af planter får plads, og fordi jorden får mulighed for at genopnå en naturlig balance ift. næring.

Græsning efterligner tidligere tiders naturlige dynamikker, hvor store græssere gik frit rundt i naturen og var med til at holde naturen lysåben. Der er forskel på, hvordan forskellige typer af græssere påvirker naturen. I dette projekt vil der være fokus på robuste husdyr såsom kvæg og heste, der kan agere en slags erstatning for deres vilde forfædre som urokser og vildheste og være med til at skabe mere variation i landskabet.

Græsning skaber en naturlig forstyrrelse i naturen, som giver flere arter mulighed for at få plads, og på den måde får vi større mangfoldighed i naturen. Dyr og planter indgår i økosystemer med indbyrdes afhængigheder, og derfor er alle dele af økosystemet vigtige (læs mere om bl.a. økosystemer her). Der er flere elementer ved græsningen, som bidrager til at skabe bedre levesteder og mere mangfoldighed:

• Ved græsning bliver græsset holdt i ave, hvilket giver plads til, at andre arter af planter kan komme op, hvilket igen kan udgøre levesteder eller føde for andre dyr som fx vilde bier og sommerfugle.
• Græssende dyr træder rundt i jorden, og de river og bider i vegetationen. Dette kan give bar jord, som solen kan varme op, hvilket både giver spiringsmuligheder for planter samt opholdssteder for fx insekter, der har brug for varmen fra solen.
• Når græssende dyr fordøjer græsset, kommer der også noget ud i den anden ende. Lort er en naturlig del af livet i naturen, og mange smådyr er knyttet til at nedbryde ekskrementer, og disse får derfor også levesteder gennem græsning.
• Græsning er med til at trække næringsstoffer ud af jorden, hvilket bidrager til en mere naturlig variation i landskabet (se spørgsmålet ”Græsning hiver næring ud af jorden. Er det en god ting?”)

Det er vigtigt, at der er styr på, hvor mange dyr der græsser et areal, hvis man vil fremme biodiversiteten. For mange dyr kan betyde, at et areal nærmest bliver til golfbane – dvs. hvor både græs og urter bliver spist. For få dyr kan betyde, at dyrene ikke kan følge med væksten i græsser og buske, så der med tiden bliver tæt, mørkt krat. Hvor mange dyr der skal til, afhænger bl.a. af, hvor næringsrigt arealet er, og om det fx kan tåle mange dyr i en overgangsperiode.

En lang række arter får bedre vilkår gennem naturgræsning, og nedenstående er kun et lille udsnit. Fx får mange urter nemmere ved at klare sig, når græsset ikke har helt så meget plads. Det kan fx være blomstrende urter som perikon, kællingetand, blåhat, musevikke, almindelig knopurt og gul snerre, der alle er nektarplanter, som er vigtige for insekter, vilde bier og nogle arter af sommerfugle. Sommerfugle fra blåfuglefamilien er fx vilde med planten kællingetand.

Øgningen af insekter er også godt for en række fugle. Stæren er gået meget tilbage i det åbne land i Danmark, fordi der mangler de store insekter, som den lever af, samt lysåbent græsland, som den kan gå rundt i. En anden fugl i nationalparken, som nyder godt af effekterne af græsning, er rødrygget tornskade. Denne art holder typisk til i busklandskab og er afhængig af store insekter som oldenborrer og græshopper. Disse trives, hvis der kommer sol til jorden, og derfor kommer der flere af dem ved græsning. Græssende dyr er også med til at holde busk og tjørn nede, så den rødryggede tornskade kan komme rundt i sit habitat. Den bruger nemlig tjørnebuske til at spidde de store insekter på tornene, så den har madpakker til senere. Den skal kunne fange insekterne på åbne partier, og det er ikke muligt, hvis arealerne gror for meget til.

Og det er ikke kun over jorden, at græsning giver bedre vilkår. I jordbunden sker der også en øgning af både mikroorganismer og større organismer som fx skolopendre og bænkebidere. Det skyldes både græsningen, men selvfølgelig også at jorden på græssede arealer ikke pløjes.

Naturen i det danske landskab er trængt, og mange af de tilbageværende naturområder er små og ligger spredt i det åbne land med stor afstand – en afstand, der kan være afgørende for, om forskellige arter kan spredes og trives. En anden faktor for naturens dårlige tilstand er, at mange af de tilbageværende naturområder gror til, og der derfor bliver mindre af såkaldt lysåben natur, hvilket er en trussel for en lang række dyr og planter, der har brug for åbne naturarealer for at kunne trives. Nationalpark Kongernes Nordsjælland går derfor ind i dette pilotprojekt om naturgræsning for at bidrage til biodiversiteten og bedre sammenhæng mellem naturområder i Nordsjælland.

Projektet er støttet af 15. Juni Fonden og udføres i samarbejde med nationalparkens fem kommuner: Halsnæs, Hillerød, Gribskov, Fredensborg og Helsingør, der sammen med nationalparken også bidrager økonomisk til projektet. Der vil i projektet være fokus på især mindre naturarealer – både inden for og uden for nationalparken – som kan bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem større naturområder, så arter bedre kan sprede sig. Ved at skabe bedre natur på små områder, der ligger mellem større naturområder, kan man skabe trædesten for arter, så de kan sprede sig på tværs af Nordsjælland. Med tiden kan man måske ovenikøbet få kædet de små arealer sammen med større naturområder, så sammenhængen bliver yderligere styrket. Der vil i projektet blive fokuseret på at ”aktivere” arealer til græsning, der kan optimere sammenhænge i landskabet.

Konvertering af landbrugsområder til natur vil også indgå i projektet, hvor det kan bidrage til at understøtte sammenhæng i naturen. Det kan fx ske ved at udvide eksisterende naturområder eller binde dem sammen. Det kalder man også at ekstensivere et areal, og det spiller godt ind i dagsordenen omkring den grønne trepart, der bl.a. handler om, at mere af det danske areal skal omlægges til natur.

Læs en pressemeddelelse om projektet her. 

Græsning kommer i mange forskellige typer, og det er ikke alle, der har en lige god effekt på biodiversiteten. I dette projekt er der fokus på ekstensiv græsning, hvor der arbejdes med at finde en passende mængde dyr til mængden af foder på arealet. Der skal helst være gnavet i bund på arealet omkring marts, og derefter må der kun græsses ”svagt”. Når sommeren er slut (fra medio/slut september), kan der græsses igennem igen frem mod marts. Det er et forsøg på at efterligne en græsning, der ville forekomme i vild natur. Græsningen kan tilrettelægges som helårsgræsning eller en kombination af sommergræsning, vintergræsning og andre periodeafgrænsninger med forskelligt græsningstryk, og her afhænger mulighederne meget af typen af areal.

I dette projekt vil der ofte være tale om små arealer, som ikke nødvendigvis kan bære, at der går græssende dyr hele året rundt. Derfor kan man forsøge at efterligne dynamikkerne fra helårsgræsning ved at flytte dyrene rundt mellem de forskellige små arealer (rotationsgræsning). Man kan se det lidt som en skål med Matadormix: I starten ryger lakridserne og de røde vingummier, men langsomt bliver hele skålen spist. Jo længere tid græssende dyr får lov at gå ude på et areal, jo mere af ”Matadormixen” får de spist. De nøjes altså ikke kun med at spise det lækre sommergræs, men spiser også buske og træer, hvilket gør, at arealerne bliver holdt lysåbne.

En anden type græsning kan også komme på tale, hvor en større mængde græssende dyr bliver sat ud på et areal i kortere tid og græsser helt i bund, særligt hvis man ønsker at udpine et areal hurtigt (fjerne næringsstoffer gennem dyrene). Dette har dog ikke på lang sigt den samme gode effekt for biodiversiteten, og efter udpining vil græsningstrykket skulle tilpasses arealet.

Græssende dyr spiser på forskellige måder. Fx er der nogle, der river græsset op med tungen, mens andre nipper med tænderne. Derudover er der forskel på, hvor dybt der græsses, hvor meget dyrene tramper, samt hvad dyrene bedst kan lide at spise. Får går fx målrettet efter urter, mens kvæg og heste har en lidt bredere smag. Det har alt sammen betydning for, hvordan naturen udvikler sig i et område.

I dette projekt vil der primært være fokus på kvæg og heste, da de græsser bredt og skaber en stor variation. Der findes ikke mange malkekvæg i Nordsjælland, og derfor vil der typisk være tale om kødkvæg, der også ofte er mere robuste og derfor kan holde til at være ude længere. På den måde minder de også mere om de oprindelige græssende dyr, som naturgræsning forsøger at efterligne. Det kan fx være kvæg af typerne Galloway, Dexter, skotsk højland og Hereford.  

Nej. Rewilding er et begreb, hvor man lægger op til, at naturen skal være selvforvaltende. Det er ikke tilfældet med dette naturgræsningsprojekt. Græsning indgår som et vigtigt element i rewilding, hvor man også efterstræber at genskabe oprindelige, naturlige dynamikker med store græssende dyr, der holder naturarealer lysåbne. Rewilding er dog ikke nødvendigvis et element i græsning. Generelt kan man sige, at man sagtens kan have græsning uden rewilding, men man kan ikke have rewilding uden græsning. 

Der gælder helt klare regler efter dyrevelfærdsloven, som deltagerne i projektet skal leve op til. Dyrevelfærdsloven indeholder både regler om fx tilsyn, faciliteter, tilgængelighed til vand, huld og lignende. Disse regler skal selvfølgelig være overholdt i nationalparkens projekt, og ansvaret for dyrene er i sidste ende dyreholderens. Når det kommer til landbrugsstøtte, afhænger ansvaret af de aftaler, der indgås. I dyrevelfærdsloven fremgår det fx, at man skal føre tilsyn med dyrene. For heste gælder det, at de skal tilses dagligt, mens kvæg skal tilses jævnligt.

Mange af arealerne i dette projekt vil være privatejede, og derfor vil hegningen ikke begrænse adgangen til naturen, da offentligheden i forvejen ikke har adgang til disse områder. Hvis kommunalt ejede arealer kommer med i projektet, må det forventes, at der fortsat vil blive sikret adgang, fx ved at opsætte klaplåger eller lave passager, så folk fortsat kan komme til arealerne og nyde naturen. At gå igennem en klaplåge gør også, at besøgende bliver opmærksomme på, at her færdes græssende dyr, og kan tilpasse deres adfærd herefter (se spørgsmålet ”Hvordan færdes man i områder med græssende dyr?”).

Generelt skal du forholde dig roligt, være opmærksom på dyrenes og dit eget kropssprog, og ikke fodre eller opskræmme dyrene. Her er et par tommelfingerregler til at færdes blandt store græssere:

• Giv dyrene tid til at reagere. Ofte vil de flytte sig væk fra dig, hvis der er plads til det.
• Læg mærke til, om der er kalve, som bliver afskåret fra de voksne dyr. Undgå at gå imellem ko og kalv.
• Hvis dyrene er urolige, så hold afstand. Der kan være andet i området, som har forstyrret dem.
• Hold altid din hund på sikker afstand af dyrene. Hold den i snor og før den væk, hvis den gør ad dyrene.
• Vend dig med siden til, hvis du vil berolige dyret.
• Gå/stå med front mod dyret, hvis du vil signalere, at du har brug for mere plads imellem jer.

Du kan læse mere om færdsel i græsningsområder samt hvordan du læser en kos kropssprog her.