Hvordan får vi geologien til at leve?

Kaffe på kanden, post-its, store kort over Nordsjælland og – allervigtigst – et samling af nogle stærke fagligheder inden for geologi og landskab med kendskab til lokale forhold. Det var nogle af ingredienserne, da Nationalpark Kongernes Nordsjælland afholdte den første af fem workshops, som skal sætte fokus på nogle af nationalparkens forskellige emneområder og udviklingspotentialer. 

Anledningen var, at Nationalpark Kongernes Nordsjælland står over for at skulle udarbejde en ny nationalparkplan, som skal sætte retningen for nationalparkens arbejde i årene 2027-2032. Geologi-workshoppen var den første i rækken, og de indbudte var blevet bedt om at forholde sig til, hvordan nationalparken fortsat kan styrke og formidle områdets geologiske værdier.

Til workshoppen gik samtalen både på udfoldelse af eksisterende arbejde, kobling mellem geologi og kultur eller rekreative oplevelser, samt hvordan man gør årtusinders historie af sten og is vedkommende og forståelig for nulevende besøgende.

At få øje på et landskab i bevægelse

Til at starte workshoppen satte nationalparkens projektleder for geologi og landskab, Lars Rudfeld, nogle ord på, hvordan der indtil nu er blevet arbejdet med geologien og erfaringer omkring, hvad der giver gode forudsætninger for at lykkes – og også, hvor det kan være mere udfordrende at arbejde med geologi.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland fik sin første nationalparkplan i 2020, og siden da er der både blevet arbejdet med vidensopbygning, formidling, forskning og fysiske indgreb, såsom at åbne landskabet, som har gjort det nemmere at opleve nogle af de geologiske aftryk. Et væsentligt element har også været kortlægning af de geologiske værdier i Nordsjælland, som er blevet grundigt udført over en årrække af lektor emeritus ved Københavns Universitet, Michael Houmark.

Sidstnævnte lægger op til mere formidling, og dette ville være oplagt at arbejde videre med. Generelt har formidling været et indsatsområde som fortsat har uforløst potentiale. Nationalparken rummer store fortællinger, og der findes allerede meget viden om det, men hvordan får man det ud og leve blandt mennesker, der ikke nødvendigvis har den store viden om geologi på forhånd?

Indtil videre har det vist sig gavnligt, når formidlingen er sket i krydsfeltet med nogle af nationalparkens øvrige emneområder. Her nævnes både den tematiske vandrerute ved Hornbæk, samt et igangværende projekt omkring Multebjerg, der forener friluftsliv og geologisk formidling. En anden mere lavpraktisk udfordring omkring at skabe blik for de geologiske værdier er, at landskabet konstant er i bevægelse: At synliggøre kræver ofte rydninger og vedligeholdelse.

At landskabet er i bevægelse var også hovedtemaet for den afrunding af sekretariatets oplæg, som sekretariatets chef, Mia Brædstrup-Holm, bidrog med. Som en bro mellem fortiden – hvad nationalparken indtil videre har opnået og arbejdet med - og den fremtid, som workshopdeltagerne skulle til at diskutere, satte hun fokus på nutidens landskab, hvor der både er kamp om arealet, men også store muligheder for synergi – ikke mindst imellem nationalparkens forskellige emneområder.

Tematiseret formidling og konkrete nedslagspunkter

Efter sekretariatets oplæg var det tid for de deltagende at komme mere på banen med deres viden og faglighed. Workshoppen talte deltagere fra GEUS, Naturstyrelsen Nordsjælland, et lokalhistorisk arkiv og en kommune, som fordelte sig i grupper sammen med nationalparkens sekretariat for at tale om videre potentiale.

Mange af samtalerne blev hurtigt drejet ind på formidling, og hvordan man kan gøre den levende og inddragende. Mange forskellige geografiske steder og tværgående temaer blev fremhævet som gode udgangspunkter for at fortælle om områdets geologi, og der blev vendt tanker om både målgrupper, greb, og kombinationer med kulturhistorie og friluftsliv.

Til opsamlingen blev følgende punkter fremhævet:

•           Kortlægning af de naturlige vandløb i Gribskov og resten af nationalparken, samt fokus på at åbne og gøre landskabet vådere
• Formidle om Tibirke Bakker, og generelt fortællingen om det kuperede landskab
• Ift. til fritlægninger kan man møde udfordringer, da mange områder er fredede. Kan man bruge andre greb?
• Fokus på skovens geologi
• Grusgrave – er det muligt at få nogen med i nationalparken og formidle geologi derudfra?
• Fokus på jordsøjler og grundvand, fx bundet op på aktuel samfundsproblemstilling
• Kan geologiens og landskabets historie i Nordsjælland være med til at give håb, herunder til unge, som har mistet modet, når det kommer til natur og klima?
• Potentiale for formidling ved Egebæksvang Skov med både istidslandskab og kystlandskab, uden for meget rydning
• Et andet nedslagspunkt kunne være Brantebjerg, hvor man kunne åbne udsigten ud mod kystdynamikken
• Også Arrenæs indeholder et åbent landskab, som kunne bruges til en samlet fortælling. Naturstyrelsen har endvidere opkøbt arealer, som udlægges til græsland, hvorfor der også kunne være synergi mellem lysåben natur og det mere landskabelige
• Der skal mere fokus på den direkte fortælling i formidlingen
• Digitale formidlingsløsninger som lydfortællinger og visuelle virkemidler blev nævnt, men her er der nogle hensyn til fx elektronik og tilgængelighed i landskabet, som skal overvejes
• Ny rute: Bevæg dig fra ældste til yngste istidselementer i nationalparken. Geologien kunne være en måde at komme rundt i landskabet og samtidig binde nationalparken yderligere sammen
• Mere fokus på søernes geologi. 25 % af nationalparkens areal udgøres af søer, og de ret forskellige. Man kunne fx lave en sørute, hvilket også kunne bidrage til at binde nationalparken sammen
• Fortællingen om de store sten. Vi vil rigtigt gerne have de store sten tilbage i landskabet, der ligger allerede fortællinger, men måske kan de formidles bedre. Der ligger allerede nogle store sten fx i Gribskov
• Større fokus på at koble formidling af geologi med kulturhistorie. Hvis man er et sted med en kulturhistorisk fortælling, hvor der også er geologi, så skal man udnytte det og fortælle begge dele. Fx er der muligheder for dette ved Marienlyst Slot og Arresø og kanalerne
• Forskning: Opfølgning på georadarprojekt. (Her noteres det dels, at der ikke har været andre direkte forslag til forskning, hvilket ellers også er et indsatsområde, samt at det kunne være spændende hvis georadar-metoden også kunne kobles til andre sammenhænge – byggetomter og tørvemoser fx)
• Fremhæve bredden i geologisk historie (fx både istid og den meget nyligere sandflugt), herunder have fokus på at skabe fortællegreb, som gør det mere relaterbart. Her nævnes sandflugten, hvor der kunne fremhæves specifikke personskæbner, for at gøre geologihistorie mere nærværende

Deltagere på workshoppen

Anna Thormann, Naturstyrelsen

Merete Binderup, tidligere seniorforsker på GEUS

Allan Pratt, Helsingør Kommune

Ole Caspersen, Lokalhistorikakriv Alsønderup/ Kulsviergården