Hvordan styrker vi naturens mangfoldighed og sammenhæng?

Nationalpark Kongernes Nordsjælland afholdte i starten af april 2025 den anden workshop i rækken, som skal bidrage til nationalparkens videre udvikling og den kommende udarbejdelse af en ny nationalparkplan. Dagens workshop handlede om naturen i nationalparken. Der blev både diskuteret, hvordan nationalparken har arbejdet med naturindsatser siden nationalparkens begyndelse, samt hvordan naturarbejdet kan fokuseres fremadrettet.

Den kommende udvikling skal dels tænkes sammen med nationalparkens landskab, som ikke blot rummer natur, men også store potentialer for bl.a. kulturarv og friluftsliv, og så er det en tid med store bevægelser inden for grønne dagsordener. Med henvisning til kampen om arealerne og de modsatrettede interesser og natursyn, som nationalparken på mange måder er rundet af, stillede nationalparkens sekretariatschef, Mia Brædstrup-Holm, følgende indledende spørgsmål:

”Hvad er det for en tid, vi står midt i, hvad kan vi forvente med de kommende seks år, og hvordan får vi de naturmæssige værdier i fokus, velvidende at der er meget andet, der også er i fokus?”

Godt samarbejde og særlige arter  

Inden workshopdeltagerne selv skulle i gang med at byde ind, blev de også klædt på af et oplæg ved nationalparkens naturprojektleder, Lars Rudfeld, som gav en kort indføring i de mange indsatser på naturområdet, som nationalparken har arbejdet med gennem de sidste fem år ud fra den eksisterende nationalparkplan.

Han fremhævede blandt andet de mange projekter ved private lodsejere, som tæller bl.a. udgravning og oprensning af vandhuller og støtte til hegning til græsning, hvor projektstederne ofte har været udvalgt ud fra deres placering i spredningskorridorer, så selv de relativt små tiltag kan have en større effekt ved at være med til at binde naturområder sammen. Også andre samarbejdsprojekter med fx kommuner og Naturstyrelsen har været ud fra korridortænkning, så nationalparkens ellers lidt fragmenterede afgrænsning kunne bidrage til bedre sammenhæng i naturen.

Naturprojekterne har til tider haft specifikke arter i sigte, og her har både været tale om at skabe bedre levesteder eller at indsamle viden. Der har bl.a. gennem flere år været arbejdet med at skabe bedre levesteder for den truede løgfrø, og sat redekasser op til mursejlere, som også har oplevet tilbagegang i antal. Ift. viden er der blevet lavet forskning om både hvinænder og oddere, og registreret og indsamlet viden om både edderkopper, mårdyr og dagsommerfugle – og flere af projekterne har også kastet konkrete naturforvaltningstiltag af sig hos de relevante myndigheder.

To sammenbindende og tværgående faktorer for alle naturprojekter har desuden været formidling, samt samarbejde hvilket også understreges af førnævnte eksempler. Uden samarbejde og engagement fra bl.a. private lodsejere, kommuner og Naturstyrelsen, som ejer jorden i Nationalpark Kongernes Nordsjælland, men også de mange foreninger og eksperter, der har bidraget med hjerner og hænder, havde de sidste mange års projekter ikke været mulige. Og uden en formidling om naturen og de potentialer, der findes for at forbedre dens vilkår, ville indsatserne kun have en mere afgrænset effekt. Et fremadrettet syn på naturen i nationalparken kræver derfor også en fortsættelse og udvidelse af det brede samarbejde på tværs af areal og aktører samt et blik for formidling og videndeling.

Nationalpark som samlingspunkt og laboratorie

Sekretariatets indledende oplæg satte gang i workshoparbejde i grupper, hvor der med stort engagement og højt humør blev talt om både konkrete fysiske nedslagspunkter i nationalparken, frivilligt engagement, samt vigtigheden af fortsat at registrere og blive klogere på de mange særlige arter, der lever i nationalparken.

De deltagende til workshoppen repræsenterede både landbrug, kommuner, Naturstyrelsen, naturforeninger og eksperter, og mange input kredsede også om, hvordan nationalparken kan få mere sammenhængende natur – også set i lyset af Grøn Trepart.

Et andet omdrejningspunkt var nationalparkens særlige rolle som organisation: I kraft af den manglende myndighed, kan nationalparken så i stedet gå ind og udfylde nogle af de huller, som andre instanser ikke kan nå? Her var der særlig tale om nationalparken som samlingspunkt og igangsættende for projekter blandt mange forskellige lodsejere, samt nationalparken som en slags laboratorie, der kunne være med til at udbrede viden til andre og inspirere til bedre naturmæssig praksis.

Til opsamlingen blev følgende punkter fra grupperne fremhævet:

•           Videreuddannelse af kommunerne om forskellige naturemner, fx græsning
• Fortsætte med bioblitz, evt. med inddragelse af en bredere skare af deltagende
• Opstarte frivilligprojekter der handler om artsregistrering, fx særlige insekter eller planter. Det kunne også være levestedsfokuseret, så man klædte frivillige på til at levestedsforbedre for bestemte arter
• Nationalpark som laboratorie og vidensformidler på tværs af kommuner og andre interessenter om emner som konvertering fra landbrug til natur, assisteret spredning ol. – hvordan gør man, hvad virker, etc.
• Invasive arter. Man kunne lave invasive-fri zoner og arbejde med det gennem frivillighed
• Fokus på ådale og arbejde med at forbedre naturen der, i takt med at der kommer mere vand
• Generelt fokus på vandet i området og også formidlingen af, hvordan der gennem mange år har været manipuleret med vandet i både skove og det åbne land
• Skabe bedre sammenhæng i nationalparken. Kunne ske gennem spredningskorridorer, hvilket evt. kunne tænkes sammen med Grøn Trepart, kunne også ske med fokus på specifikke områder som fx Søborg Sø
• Ift. sammenhæng kunne man også se på anbefalingerne fra KU, AAU og Biodiversitetsrådet. Nogle af de mindre områder kunne bl.a. tænkes ind i græsningsprojektet - hvis folk har gode oplevelser med det, så kunne det være, de gerne ville være med i nationalparken. Generelt bruge græsningsprojektet strategisk ift. at skabe bedre sammenhæng
• Vi skal have de unge med. Her nævnes både unge eksperter, samt DN’s ungdomsbevægelse FLOR. Nationalparken kunne facilitere et intro-arrangement eller lignende. Vi står med en gruppe af unge, som skal rekrutteres gruppevis, der er ikke mange der kommer enkeltvis. Få sat nogle projekter i søen, hvor de skal ud at brænde af, slå med le etc.  
• Der blev nævnt en rapport om gravhøje, som ikke var kommet i spil. Kunne den bruges mere strategisk, så nationalparken kunne bidrage til naturpleje af gravhøje?
• Det fungerer godt, når nationalparken arbejder med arter eller naturtyper som tværgående indsatser, fx ift. indsats for løgfrø eller odder. Det har fungeret godt i fortællingen at have et tværgående blik på det, og det løfter noget, der ellers kunne være en afgrænset indsats
• Øget fokus på tørvemoser. De fremstår pt underformidlede
• Fokus på søerne – hvordan kan vi som NP være med til at understøtte opmærksomheden på vandets veje og det, der nu er i gang ift. treparten?
• Arbejde med invasive arter de steder, hvor det skader biodiversiteten særligt. Nationalparken kunne udpege og bidrage med naturplejetiltag
• Gravhøje og stendiger – hvordan kan vi være med til at have blik for deres synlighed og bevaring set i lys af biodiversitet?
• Vi skal have et fokus på de gamle, følsomme træer, bl.a. eg. til gavn for biodiversiteten. Kan også give resonans til det at være menneske og en kobling til, at et træ har stået på en lokalitet i flere 100 år – tænk på al den historie, der er faret forbi dem i løbet af den tid. Det tager så lang tid før et træ har betydning for biodiversitet, så kort tid at fælde dem
• Fokus på råstof- og mergelgrave både som gevinst for at fremme naturværdier, men også strategisk greb i at fremme spredningskorridorer
• Fokus på de mange små arealer, der ikke er med. Hvis man gerne vil omlægge til natur, så tænker mange folk lige nu skovrejsning. Hvordan kan vi komme det i møde med et strategisk planlægningsblik på de åbne arealer og nogle incitamenter, der understøtter det åbne græslandskab? Kunne nationalparken stå for en slags naturtjek? Og måske med kultur oveni? Det kunne give blik for værdier på arealer samt hvordan man kunne understøtte dem fremadrettet
• Mere registrering af særlige arter. Mere registrering giver også mere støtte, hvilket igen kunne give mere registrering. Det giver også mere værdi, at man ved hvad man omgiver sig med
• Hvis vi har indsamlet viden, så skal det også gives videre – hvordan kan nationalparken arbejde med at passe på registrerede arter fx?
• Fokus på området ved Ll. Lyngby. Hvordan kan vi fritlægge flere vådområder, se på græsning, kigge på de naturpotentialer, der er er der. Hvordan kan nationalparken også være med til at samle til en lokal snak, så det ikke bare bliver lodsejer mod lodsejer? Ll. Lyngby potentiale også eksemplarisk ift. både naturmæssige og kulturhistoriske værdier
• Hvis vi vil arbejde med frivillighed som bærende for udvidelse, så skal vi arbejde med PR, og vise over for lodsejere, hvad det er, vi kan

Deltagere på workshoppen

Anne Louise Busk, Helsingør Kommune

Anna Thormann, Naturstyrelsen

Louise Roum, Skovskolen

Jane Kongstad Nielsen, Skovskolen

Marianne Christensen, De mindre økologiske landbrug i området

Birgitte Benzon Bang, DN

Karen Tommerup, Præstegården Ll. Lyngby

Jakob Lausen, Halsnæs Kommune

Frederik Leck Fischer, Fortællinger fra Felten

Kirstine Thorsen-Lassen, Hillerød Kommune

Stig Englund, DOF

Lotte Rye Vind, Fredensborg Kommune