Langbordet var dækket af fyldte kaffekopper og notesblokke, da et talstærkt fremmødte formidlere, naturvejledere, oplevelsesudviklere og repræsentanter fra museer, kommuner og Naturstyrelsen deltog i sidste af i alt fem workshops, der sætter fokus på nationalparkens udviklingspotentialer. Med formidling som rammen for dagens drøftelser, var målet for workshoppen at samle erfaringer og idéer, der kan bruges i arbejdet med den kommende nationalparkplan gældende fra 2027. Dermed var workshoppen med til at binde sløjfe på en indledende fase i at skabe et idéoplæg, der baner vejen for nationalparkens udvikling.
Til workshoppen delte deltagerne flittigt ud af deres værdifulde perspektiver og indgik i god faglig sparring på tværs af fagligheder. Drøftelserne strakte vidt omkring og kredsede bl.a. om fremtidens landskab, natur- og kulturforbundethed og transformation både i natur og menneske.
En fælles stemme for nationalparken
Inden workshopdeltagerne selv skulle på banen, gav nationalparkens projektleder for formidling, Signe Hørslev Scharf, en hurtig indføring i de mange formidlingstiltag nationalparken har arbejdet med gennem de seneste fem år, samt hvilke erfaringer der er gjort på baggrund af dem.
Igennem de første år, har nationalparken arbejdet med at udvikle både analoge, digitale og personbårne formidlingsformer: fra skilte, foldere og udstillinger til guidede ture, eventdage og livestream fra fuglereder. Nationalparken har arbejdet med formidling som en selvstændig kategori, men på en og samme tid tværgående på alle nationalparkens øvrige emneområdet – hvilket godt kan forbedres ved at tænke formidling med fra start i alle projekter og ikke som et tillæg eller en afslutning på et færdigt projekt.
Ifølge Signe Hørslev Scharf er kendskabet til og synligheden af nationalparken er en vedvarende proces, der skal styrkes med en samtidig respekt overfor de eksisterende institutioner og de mange forskellige fortællinger der er knyttet til Nordsjælland. Nationalparken kan være en svær størrelse at forstå – særligt i en landsdel, der har mange forskellige interesser med stærke stemmer. Så hvad definerer nationalparkens samlende stemme?
Inden workshop-deltagerne kastede sig ud i drøftelserne om nationalparkens formidlingspotentialer, holdt sekretariatschef i nationalparken, Mia Brædstrup-Holm, et oplæg, der satte scenen om den tværgående tænkning. Hun understregede, at nutidens landskab netop kalder på samarbejde og tværgående tænkning, hvis de mange forskellige interesser skal tilgodeses. Hvor tidligere workshops har dykket ned i enkelte spor, skal formidlingen kunne favne helheden – samtidig med, at man husker, at formidling er en faglighed i sig.
Der er mange aktører, der brænder for at dele viden og fortællinger. Spørgsmålet er: Hvordan kan formidlingen være med til at binde nationalparkens mange indsatser og temaer sammen? Og hvilke overordnede fortællinger kan samle de rige natur-, kultur- og friluftsværdier til en meningsfuld helhed?
Veje til at samle nationalparkens fortællinger
Netop de sammenbindende temaer blev omdrejningspunktet for den mangfoldige forsamlings gode snakke i grupper, hvor der med stort engagement blev talt om konkrete nationalparkfortællinger, målgrupper og formidlingsgreb. Der blev peget på flere overordnede og tilbagevendende temaer, hvor særligt årets gang, sanselighed og trivsel gik igen blandt drøftelserne - alt sammen med potentiale til at skabe oplevelser, der går på tværs af nationalparkens områder og projekter.
Resultatet af workshopøvelsen viste, at brede overordnede temaer kan favne forskellige målgrupper gennem varierede og involverende greb. Der blev fremhævet formidlingsidéer som sanselige oplevelser, interaktive aktiviteter, helårsformidling, skoleprojekter og ikoniske installationer, der tilsammen kan styrke forbindelsen mellem mennesker og landskab. En gruppe fremhævede at variationen i nationalparkens landskab, historiske aftryk og nutidige interesser kan være nationalparkens force, og at denne grundfortælling kan gøres endnu stærkere.
Workshoppen satte et klart punktum på rækken af dialoger, der har kredset om nationalparkens fremtid. Der er meget, der gerne vil fortælles – men formidlingen skal ikke blot være en kanal for viden. Den skal være det, der binder nationalparkens mange dele sammen og skaber oplevelser, der sætter spor i både hjerte og hukommelse.
Til opsamlingen blev følgende temaer og idéer fremhævet:
- Styrket grundfortælling:
Udvikle en tydeligere og stærkere grundfortælling, der formidler, hvad Nationalpark Kongernes Nordsjælland er, med vægt på landskabets historie, istidens spor, kulturhistorien og forbindelsen til industrien. Formidlingsformer kan være podcasts, kendte youtubere, augmented reality-apps, og tematiske kort med konkrete aktivitetsforslag. - Årets gang (naturlige nedslag):
Fokus på årstidernes skiften som ramme for formidling. Brug af naturlige milepæle (jævndøgn, solhverv, blomstringer, migrationer) som anledning til events og formidlingsaktiviteter, der appellerer til både lokale og turister. - Forbundethed med natur og kultur:
Skabe oplevelser der styrker forbundetheden mellem mennesker og natur/kultur. Mulighed for sanketure, oplevelsesruter, faciliteter der stimulerer sanserne, stilhed, ro, og overraskende meroplevelser. - Demokratisk samtale om fremtidens landskab:
Facilitering af lokal og regional dialog om, hvordan landskabet skal udvikles og forvaltes. Initiativer som podcasts, workshops, skoleforløb, og offentlige debatter om landskabets fremtidige brug og beskyttelse. - Ikoniske fysiske installationer:
Skulpturer eller installationer, der markerer nationalparken fysisk og gør den genkendelig, fx ved indgange og parkeringspladser, hvilket giver besøgende en fysisk forbindelse og større bevidsthed om stedet. - Forbindelser – fortid, nutid og landskab:
Udvikling af tematiske ruter eller installationer, der forbinder fortiden med nutiden og fremtiden, samt kultur med natur. Fx vandets veje som samlende tema, der knytter nationalparkens områder sammen. - Mental sundhed og naturterapi:
Fokus på naturens helende og terapeutiske potentialer. Aktiviteter som skovbadning, naturmedicin, yoga, kulturterapi og andre former for selvudvikling og fordybelse i natur og kultur. - Formidling til unge og yngre voksne:
Udvikle formidlingsgreb målrettet unge voksne, som ofte overses. Brug af moderne medier og storytelling-formater, der appellerer til unge og formidler naturens og kulturens relevans. - Transformative oplevelser og slow-formidling:
Skabe rum og oplevelser, der inviterer til ro, fordybelse og eftertanke. Dette kan ske gennem langsomme, sanselige oplevelser i naturen og kulturmiljøer, som giver plads til personlig refleksion og indsigt. - Interaktive og involverende formidlingsformer:
Anvendelse af interaktive elementer som gådefortællinger, escape-room-koncept, og involverende aktiviteter, der inviterer deltagere aktivt ind i historien og naturen. - Natur- og kulturformidling året rundt:
Tydeliggøre natur- og kulturoplevelser hele året, også uden for højsæsonen, og gøre det attraktivt at besøge nationalparken under forskellige vejrforhold og årstider. - Tværgående samarbejde om skoleforløb:
Udvikle fælles skoleforløb med kommuner og museer, afsluttende med events eller festivaler, der samler lokale fortællinger og resultater af elevernes arbejde.
Ny nationalparkplan
Nationalpark Kongernes Nordsjælland blev indviet i 2018, men først fra 2020 kom nationalparkplanen, som udstak retningen for nationalparkens arbejder.
Den første nationalparkplan strækker sig over 2020-2026, og derfor er det tid til at se frem mod den næste plan, som skal gælde fra 2027-2032. I løbet af 2025 og 2026 vil nationalparkens derfor se tilbage ved at redegøre og evaluere over hidtidigt arbejde, samt binde an til, hvordan dette kan bæres med videre i den fremtidige nationalparkplan.
Denne workshop er en ud af fem, som er med til at sætte fokus på mulige indsatsområder, som kan indgå i ideoplægget til den kommende nationalparkplan. Workshoppene er for rådsmedlemmer og samarbejdspartnere, og senere på året vil nationalparken afholde åbne møder, hvor en bredere kreds kan få lov til at bidrage til det videre arbejde i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Tilmeldte til workshoppen
Niels Henriksen, Nordsjællands Naturskole
Frederikke Friholm, VisitNordsjælland (deltager ikke)
Julie Bouchet, Museum Nordsjælland
Mette Maulitz, Sanketossen
Katrine de Waal, Esrum Kloster
Pia Rost Rasmussen, Frederiksborg
Rikke, Skovskolen (deltager ikke)
Mikkel Holdgaard Hansen, Esrum Kloster
Thomas Lindum, Gribskov Ungdomsskole
Louise Roum, Skovskolen
Karin Juhl, Hillerød Kommune
Nadja Solem Solgaard, Industrimuseet Frederiks Værk
Lise Vølund, Naturstyrelsen Nordsjælland
Michael Sonniks, Gribskov Kommune
Simon, Nordkystfortællerne
Niels Hald, Folkeuniversiteterne