Hvordan finder friluftslivets stemmer vej i et landskab i forandring?

Nationalpark Kongernes Nordsjælland byder på et væld af oplevelser i det fri, og netop friluftslivet var omdrejningspunktet for nationalparkens fjerde workshop i april 2025. Her diskuterede repræsentanter fra bl.a. DGI, Naturstyrelsen og Nordsjællands Ridelaug, hvordan nationalparken bedst kan støtte op om fortsat at skabe rekreative muligheder for områdets mange lokale brugere og besøgende.

Nationalparken står overfor at skulle udarbejde en ny nationalparkplan, og derfor var workshoppen en anledning til både at se tilbage, tænke frem, samt at forholde sig til, hvordan landet ligger netop nu. Med afsæt i et oplæg omkring nationalparkens arbejde med friluftsliv de sidste fem år, bidrog de deltagende i workshops med gode idéer og faglig sparring omkring nationalparkens rolle i udviklingen og facilliteringen af et sundt og tilgængeligt friluftsliv i Nordsjælland.

Fællesskab, faciliteter og fortælling

Til at starte workshoppen, tog nationalparkens friluftslivsprojektleder, Cæcilie Ryhl Olsson, ordet. Hun fortalte om den indeværende planperiodes – de sidste fem år – arbejde med friluftsliv, og hvordan der både er blevet skabt nye faciliteter, varige samarbejder, samt bedre formidling, der skal invitere både lokale og besøgende ud i den smukke natur, der findes i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Herudover har der været et særligt fokus på at gøre friluftslivet tilgængeligt og hensynsfuldt, bl.a. ved at udvikle faciliteter, der kan benyttes af kørestole.

Friluftslivet har potentialet til at binde forskellige emneområder i nationalparken sammen, hvilket fx har været understøttet gennem udviklingen af tematiske ruter med både geologi, natur og kulturhistorie som omdrejningspunkter, samt i projekter som de grønne hubs, der opsat ved forskellige nordsjællandske togstationer, og leder besøgende ud til vandre- og cykeloplevelser i nationalparken.

Ifølge Cæcilie Ryhl Olsson, er nogle af de erfaringer, som nationalparken tager med sig omkring arbejdet med friluftsliv, at friluftsliv i høj grad er foreningsliv og baserer sig på eksisterende fællesskaber. Derudover er der stadig et stort potentiale for at arbejde med reason-to-go og den samlende fortælling.

For nationalparkens arbejde spænder bredt. Til at rammesætte workshoppen yderligere holdt nationalparkens sekretariatschef, Mia Brædstrup-Holm, et oplæg om, hvordan vi kan forstå landskabet i nationalparken, samt den aktuelle kamp om arealerne. Der skal være plads til mange hensyn, og særligt i et i et befolkningstæt område som Nordsjælland, mærkes det også. Med henvisning til kort, der tegner hhv. de naturmæssige, kulturhistoriske, geomorfologiske og rekreative værdier ind i det nordsjællandske landskab, stillede Mia Brædstrup-Holm spørgsmål til, hvordan det rekreative kan være med til at skabe synergier mellem forskellige emneområder, samt hvordan nationalparken kan være med til at navigere ift. forskellige interesser i landskabet.

Multifunktionalitet og procesovervejelser

Men heller ikke friluftslivet er en unison stemme, hvilket de deltagende til dagens workshop også repræsenterede. Derfor var det også et tema for dagen, hvordan friluftslivets mange forskellige stemmer kan få plads. Der blev både talt om multifunktionelle faciliteter, men også vigtigheden af, at få friluftslivsrepræsentanter med i udviklingen af projekter i nationalparken. Her nævntes bl.a. nationalparkens store græsningsprojekt, der potentielt kan få betydning for adgangen til naturområder.

Det blev fremhævet, at nationalparken kunne være en facilitator for at samle forskellige aktører og være med til at skabe dialog både omkring myndighed, og modstridende interesser mellem fx beskyttelse og benyttelse. Derudover var der også idéer om at øge fokus på nationalparkens vandmiljøer som rekreative områder, samt at invitere brugere til at give noget tilbage til naturen gennem regenerativt friluftsliv.

Til opsamlingen blev følgende temaer og idéer fremhævet:

• Fysiske støttepunkter (multifunktionelle):
  Udvikling af multifunktionelle faciliteter som shelters og infopunkter, der kan benyttes bredt af forskellige brugergrupper (foreninger, enkeltpersoner, ryttere, vandrere m.fl.).
• Inddragelse og dialog om landskabsændringer:
  Tidlig inddragelse af lokale borgere og brugere, når der foretages ændringer i landskabet (fx græsning og hegning), for at sikre fortsat lokal adgang og accept.
• Synlighed og information:
  Øget synlighed af nationalparken via flere lokale indgange og mini-hubs, bedre skiltning ved parkeringspladser og andre adgangspunkter, samt samarbejde med frivillige og lokale grupper om synlighedstiltag.
• Rekreative sammenhænge:
  Forbedring af rekreative sammenhænge med flere stier, skilte og infopunkter, tematiseret efter aktivitet (fx cykel, hest, vandring).
• Barrierer for friluftslivet (myndighedsgodkendelser):
  Nationalparken som facilitator for bedre koordinering mellem myndigheder og kommuner, for at mindske administrative barrierer og sikre mere ensartet sagsbehandling til gavn for lokale og frivillige projekter.
• Vand som friluftsressource:
  Øget fokus på søer, vandløb og kyster i nationalparken med henblik på at forbedre mulighederne for vandsport, lystfiskeri og rekreative aktiviteter samt forbedring af miljøet (fx Arresø).
• Ikoniske mikrooplevelser:
  Udvikling af små, men stærke oplevelser med historiefortælling omkring særlige steder, fx gamle træer, bakker eller historiske punkter, der kan forbindes gennem ruter og events.
• Regenerativt friluftsliv:
  Fokus på at friluftslivet skal give noget tilbage til naturen, fx ved genopretning af naturmiljøer, nudging af brugere til at minimere deres miljømæssige aftryk og aktiv deltagelse i naturpleje.
• Idékatalog til lokale brugere:
  Etablering af et katalog med konkrete forslag til, hvordan lokale brugere selv kan bidrage til at styrke og passe på friluftsområder, fx ved restaurering af stendiger, pleje af lokale naturområder eller genetablering af naturværdier.
• Inkluderende friluftsliv:
  Sikring af, at friluftslivet er inkluderende og tilgængeligt for alle brugergrupper, herunder socialt udsatte, handicappede, ældre og grupper med særlige behov.
• Frivillighed og lokalt ejerskab:
  Aktiv involvering af frivillige i både drift, formidling og synlighed af nationalparken. Udvikle en model, hvor frivillige oplever en tydelig gevinst og anerkendelse af deres indsats.

Tilmeldte til workshoppen

Peter Bennett, DGI

Sally Schlichtling, Nordsjællands Ridelaug

Tonny Pedersen, Haldbjerg Naturcampus

Mathilde Jensen, KU Skovskolen

Tim Falck Maag, Naturstyrelsen Nordsjælland

Victor (praktikant), Naturstyrelsen Nordsjælland