Tirsdag den 22. april samlede nationalparken en række stærke fagligheder fra museer og Naturstyrelsen omkring langbordet på Esrum Møllegård. Med den skinnende forårssol udenfor og sort kaffe på kanden tog deltagerne fat på dagens emne: Kulturhistorien i nationalparken.
Her var det målet at se tilbage, men også frem. Fordi selvom kulturarven er historie, er den stadig i udvikling. Der kommer ny viden til, den skal bevares og formidles, så den når ud til nye målgrupper til glæde for flere mennesker. Det er omdrejningspunktet for nationalparkens arbejde, sammen med workshoppens deltagere, der i fællesskab kiggede frem mod en ny nationalparkplan, der skal træde i kraft i 2027.
Et af dagens hovedformål var også, at tænke kulturarven sammen med natur, friluftsliv og de mange andre forskellige interesser, der er, når nationalparkens bølgende, grønne landskab skal udvikles. Her agerer nationalparken i et felt af lodsejere, organisationer, myndigheder og foreninger, der alle har deres interesser. Derfor var det også en del af dagens arbejde, at se på de forbindelser, der kan skabes på tværs af samarbejdspartnere og interessefelter.
Fra nålestik til kanonkugler
Workshoppen blev indledt med et oplæg af nationalparkens projektleder for kulturhistorie, Anders Kring, der både så tilbage på hvad der er sket i de første fem år – og frem mod en ny nationalparkplan, der skal sætte rammen for den fortsatte indsats for kulturarven i nationalparken.
Igennem de første år, har nationalparken arbejdet med en bred vifte af projekter, der på den ene eller anden måde har været med til at løfte kulturarven. Fra formidling af fortidsminder, til bevaring af bygningsværker og arkæologiske undersøgelser, der giver ny viden om vores historie. Alle projekter er blevet til i samarbejde med andre; museer, myndigheder, foreninger og lodsejere. Og netop de mange samarbejder har været nødvendige for projekternes tilblivelse. Her blev der peget på, at nationalparken har en vigtig rolle, når den er med til at binde forskellige aktører sammen for at løfte fælles projekter.
Især variationen i projekterne og de mange samarbejdspartnere har været kendetegnende for det arbejde der er blevet gjort. Eller, som det blev udtrykt i oplægget, så er der blevet arbejdet med små, konkrete ”nålestik”, der har gjort en afgrænset, konkret indsats, og andre gange er kanonen blevet ladet med kugler, der har resulteret i større og mere langvarige projekter med mange samarbejdspartnere.
Før workshop-deltagerne kastede sig ud i arbejdet med at pege frem mod en ny nationalparkplan, holdt sekretariatschef i nationalparken, Mia Brædstrup-Holm, et oplæg, der gav indspark til, at nutidens landskab netop er kendetegnet ved, at vi bliver nødt til at samarbejde og tænke på tværs, hvis vi vil have de mange forskellige interesser tilgodeset. Derfor skal kulturarven tænkes sammen med naturen, geologien, friluftslivet og de andre emneområder.
Landskabet fortæller historien
Netop landskabet – og de mange forskellige interesser og muligheder – blev et af omdrejningspunkterne for de mange gode snakke, der foregik på workshoppen. Her blev der bl.a. peget på, at selvom kulturarven nogle gange kan blive glemt iblandt de mange agendaer, så er det at forstå vores landskab med kulturhistoriske-briller en måde at bygge bro mellem dem. Faktisk gemmer landskabet på mange historier, som kan være svære at se, men i virkeligheden giver mulighed for at forstå, hvordan vi kan forme fremtidens landskab. Her dykkede deltagerne bl.a. ned i snakke om, hvordan vi mennesker – til alle tider – har haft ønske om at bruge og påvirke landskabet. I nationalparken findes talrige eksempler på, hvordan vi mennesker har påvirket ved at dræne landskabet og bygge dæmninger eller kanaler. Der var enighed om, at særligt vandet har spillet en vigtig rolle i området, der går på tværs af historiske perioder. Fra stenalderen, hvor åerne blev brugt som transportveje, til bronzealderen hvor gravhøje skød op langs fjorde og kyster, til nyere tid, hvor vandet blev en kilde til energi for vandmøller.
Konger, gravhøje og strandvaskere
Undervejs på workshoppen arbejdede deltagerne både på det overordnede og mere konkrete plan.
På det overordnede plan blev der peget på en række relevante tematikker, som nationalparken med fordel kan arbejde med i en ny nationalparkplan. Der var bl.a. enighed om, at det er helt naturligt at fokusere på den kongelig kulturarv. Alene på grund af nationalparkens navn, men også grund af den helt særlige historie, der knytter sig til det emne netop i Nordsjælland. Der blev dog også peget på potentialet i, at tænke ud over kongernes aftryk. Fx findes nogle af landets mest interessant oldtidsminder i nationalparken, bl.a. på halvøen Arrenæs hvor gravhøjene ligger som perler på en snor.
Snakken omkring bordene dykkede også nede i det mere konkrete, hvor det bl.a. blev foreslået at udvikle haveanlæg og parker i nationalparken, dykke ned i ferskvandsfiskeriet og skabe nye formidlingsformer, der når ud til et ungt publikum. Til tider tog snakkende også en lidt mere morbid drejning, når der blev fortalt historier om strandvaskere langs øresundskysten og spædbørns-spøgelser på Esrum Kloster. Det vidner om, at der er en bred vifte af spændende historier, der kan arbejdes med – også i en kommende planperiode.
Punktvis opsamling fra grupperne
Temaer og indsatsforslag:
- Vand som tema: Vandets rolle i fortid, nutid og fremtid. Fra bosættelser og gravhøje til vandkraft og klimaudfordringer. Kan bruges som tværgående tema med koblinger til natur, friluftsliv og geologi.
- Skovens kulturhistorie: Fokus på skovudvikling og skovens betydning gennem historien. Fra urørt skov til sandflugt og skovrejsning. Kan afspejle skiftende natursyn og menneskelig påvirkning.
- Det åbne landskab: Kobling mellem landbrug, natur og kulturhistorie. Fokus på markskel, skovbryn og det kultiverede landskab som fortæller om menneskets indvirkning.
- Stendiger og skel: Historiske landskabsmarkører som frivillige kunne inddrages i pleje og formidling af.
- Ferskvandsfiskeriets historie: Fortællingen om hvordan søerne har været en ressource for både lokale og konger.
- Dyr i kulturhistorien: Fra elge og urokser til husdyr i landbruget. Kulturhistoriske og arkæologiske fund kan danne grundlag for formidling.
- Kulturhistoriske korridorer: Fokus på sammenbinding af landskab, historie og formidling gennem ruter og nedslagspunkter.
- Lokalt ejerskab: Lokale skal inddrages og være ambassadører for deres egen historie. Formidlingen skal vække bevidsthed og stolthed.
- Sagn og spøgelser: Myter og overleveringer kan gøre kulturhistorien mere levende og nærværende – også for yngre målgrupper.
- Præstegårde og kirker: En overset del af kulturhistorien, som kan formidles som kontrast og supplement til kongehistorien.
Ny nationalparkplan
Nationalpark Kongernes Nordsjælland blev indviet i 2018, men først fra 2020 kom nationalparkplanen, som udstak retningen for nationalparkens arbejder.
Den første nationalparkplan strækker sig over 2020-2026, og derfor er det tid til at se frem mod den næste plan, som skal gælde fra 2027-2032. I løbet af 2025 og 2026 vil nationalparkens derfor se tilbage ved at redegøre og evaluere over hidtidigt arbejde, samt binde an til, hvordan dette kan bæres med videre i den fremtidige nationalparkplan.
Denne workshop er en ud af fem, som er med til at sætte fokus på mulige indsatsområder, som kan indgå i ideoplægget til den kommende nationalparkplan. Workshoppene er for rådsmedlemmer og samarbejdspartnere, og senere på året vil nationalparken afholde åbne møder, hvor en bredere kreds kan få lov til at bidrage til det videre arbejde i Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Deltagere på workshoppen
Søren Agerlund, Naturstyrelsen Nordsjælland
Kjartan Langsted, Museum Nordsjælland
Michael Gyldendal, Flynderupgård
Vibeke D. Hansen, Industrimuseet Frederiks Værk
Liv Appel, Museum Nordsjælland